Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
i klart Vejr holder den meget af at flyde i Vandfladen
med udspilede Lemmer og kun Snude og Øjne over Vandet;
ved den mindste Forstyrrelse dykker den ned og skjuler sig
under Stene, mellem Vandplanter eller i Dyndet. Parringstiden
falder hos os hyppigst sidst i Maj og i Juni. Under Parringen
fatter Hannen Hunnen om Livet, foran Laarene. Hannens
Stemme høres i betydelig Afstand; den minder om den Lyd,
som faas ved at støde to tomme Lerkrukker mod hinanden,
eller om en fjærn Klokkeringen. Deraf Navnet Klokkefrø. Æggene,
der er de største indenlandske Springpaddeæg, ca. 2—3mm i
Diameter, lægges enkeltvis eller i Smaaklumper, gerne klæbede til
Vandplanter; Æglægningen foregaar i flere Sæt og varer i
nogle Dage, hver Gang med nogle Timers Afbrydelse. Hvor
lang Tid Udviklingen i Almindelighed tager, er endnu næppe
fastslaaet; Æggets Klækning tager en Ugestid, og den
nyfor-vandlede Unge er 15—20mm lang. Haletudsen har opadvendte
Øjne, Aandehullet paa
Bugen; et tydeligt
Sideliniesystem, der viser sig som
Rækker af Porer: en Række
paa hver Side af Hovedet
fra Snuden over Næseboret
omkring Øjet og ud paa
Overlæben, hvor den
vender tilbage til under Øjet; to paa hver Side af Ryggen,
begyndende noget bag Øjet, den øverste lang, den nederste kort;
endelig en kort krum Linie paa hver Side af Bugen.
Haletudsen, som bliver ca. 50mm lang, er brun ovenpaa, graahvid
nedenunder, Halen graalig, undertiden med smaa brune Pletter;
over hele Dyret et Net af fine sorte Linier, krydsende hverandre
under rette Vinkler.
Klokkefrøen er nærmest en østeuropæisk Art, som ganske
særlig tilhører Slettelandet: i Rusland Vest for Volga,
Østerrig-Ungarn og Moldau, Nordtyskland, Danmark og Skaane. I Danmark
forekommer den pletvis rundt om paa Sjælland og Fyen, ogsaa
f. Eks. paa Møen, Fejø, Sprogø, Bornholm; fra Jylland har
Forfatteren ingen Angivelse af Findesteder. At Klokkefrøen
skulde være indført af Peder Oxe, er næppe sandsynligt.
3. Tudsefrøer (Pelobatidæ).
Skulderbæltet arcifert. Forbrystbenet lille, brusket.
Hvirvlerne procoele, uden Ribben; Bækkenhvirvelens
Tværtappe meget brede, ligner Økseblade. Tænder i
Overkæben og paa Ganen. Pupillen lodret.
To Slægter (Pelodytes og Pelobates) i Europa.
Fig. 45. Haletudse af Klokkefrøen (n. St.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
