Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
paa næstsidste Vinding. Mundranden tilbagebøjet,
indvendig med en kraftig, kantet Læbe. Farven
hvidgul—mælkehvid; Overfladen tilsyneladende glat, under Lupe betragtet
fint tværstribet. Embryonalvindingerne uden Tværstriber,
men med tydelige Spiralfurer og undertiden anderledes
farvede end de øvrige Vindinger. Bredde 2,1—2,5 mm,
Højde 1,25 mm.
Var. co stå ta Müller. (Fig. 76). Adskiller sig fra
Hovedformen ved at have en veludviklet, ofte svagt brunlig
Overhud, der med bestemte Mellemrum danner
hindeag-tige, bagud og bort fra Mundingen bøjede Ribber eller
Lameller. Sidste Vinding drejer pludselig lige
ved Mundingen nedad, og Sømmen er derfor
i sin sidste Del bråt nedstigende. Mundranden
er udenfor den kraftige, kantede Læbe forsynet
med en smal, hindeagtig Bræmme; dens to
Ender berører omtrent hinanden. — Den er oftest
noget større end Hovedformen (indtil 3 mm bred).
Af mange Forf. regnes den for en særskilt Art.
Dyrenes Udseende og deres Organbygning er
imidlertid ganske ens, og der er talrige
Overgange mellem de to Former, baade med
Hensyn til Ribberne og Mundranden. Den
hinde-agtige Bræmme, der findes uden for Læben,
svarer til en Ribbe, og det er denne, der ved
sin stærke Udvikling gør Munden mere kredsformet og
betinger den bråt nedadbøjede Del af næstsidste Vinding,
hvilket betragtes som det vigtigste Skelnemærke mellem
de to „Arter". De findes her i Landet meget ofte paa de
samme Lokaliteter.
Begge disse Former holder til i Skove, paa
Undersiden af nedfaldne Grene, i Enge mellem Græsrødder og
forneden mellem Græsblade, i Haver, paa Stengærder og
Mure, hvor de plejer at sidde omtrent nede ved
Jordoverfladen. De ynder jævnt fugtige Steder, men kan dog
ogsaa træffes paa ret tørre, sandede Lokaliteter (dette gælder
særligt den typiske Form). Om Dagen holder de sig gemt,
men naar det bliver mørkt, kryber de livlig omkring. Hen
paa Eftersommeren eller om Efteraaret lægges i en Hob
12—20 smaa (*/2 mm i Diameter) ovale, halvgennemsigtige
og svagt glinsende Æg, der udklækkes i Løbet af 15—20
Dage. Efter knap et Aars Forløb er Ungerne voksne. —
Arten kendes fra Øerne (Sjælland, Bornholm, Møen,
Lolland, Falster, Fyn, Samsø) samt fra Øst- og Midt-Jylland.
Subfossil er den funden i Moser, Gytje og Sneglemergel
samt i Kildekalk.
Fig. 76.
Vallonia
pulchella
var.
co-stata, x5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
