Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
Skallen nedtrykt kugleformet, bestaaende af 6 Vindinger,
der tiltager langsomt i Bredde; den sidste, ovenfra set,
kun lidet bredere end næstsidste og med
Antydning af en afrundet Kant (Ungerne
derimod med skarpt kantede Vindinger). Spiret
kegleformet, med svagt hvælvede Sider.
Sømmen lav, idet Vindingerne slutter tæt op til
hinanden; Navlen middelstor og dyb.
Mundingen halvmaaneformet, med skarp og lige, kun
ved Aksen svagt tilbagebøjet Mundrand; Læben
ret kraftig. (Naar Dyret er omtrent voksent,
dannes der ofte en Læbe ved hver større
Vækststandsning). Farven bleg, hvidlig, graalig
eller oftest gullig, som Regel med flere mere
eller mindre tydelige, brune eller lyst hornfarvede Baand,
der undertiden er opløste i Pletrækker. Skaloverfladen
tæt besat med haarfine Striber, Embryonalvindingerne dog
omtrent glatte. Bredde —10, Højde 5—7 mm.
Det er et trægt og frygtsomt Dyr, der ynder Varme
og fører en ret skjult Tilværelse, idet det ofte graver sig
ned langs Planterødder eller gemmer sig i Græstuer eller
under Kalkstensfliser. Æggene er kugleformede (1 mm),
med en hindeagtig, hvidlig, perlemorglinsende Skal. Arten
er kun taget faa Steder og paa ret tørre Lokaliteter (Faxe
Kalkbrud og Ladeplads, Møens Klint og Christiansminde
ved Svendborg). Den er ikke fundet subfossil her i Landet,
og det maa antages, at den er indvandret sent; maaske er
den indført, f. Eks. med Planter fra Frankrig eller
England, hvor den er meget almindelig. I Norge og Sverige
findes den ikke, i Tyskland kun paa Als og paa Dybbøl
Skandser (antagelig indført).
[H. (C and id ula) conspurcåta Draparnaud. Dyret
er graagult eller brunligt, med fine hvidlige Punkter. —
Skallen ligner noget unge Skaller af foregaaende Art,
men Spiret er lavere og mere affladet, Vindingerne
hurtigere tiltagende og mere hvælvede, og endelig er
Sømmen langt dybere, idet Vindingerne er noget trappeformet
afsatte mod hinanden; sidste Vinding har foroven en stump
Kant. Mundingen er skæv, bredt maaneformet, afrundet,
Mundranden skarp og lige, ved Aksen kun svagt
tilbagebøjet. Læbe mangler. Overfladen er fint stribet og især
paa de indre Vindinger svagt haaret, de l1/2
Embryonalvindinger glatte. Grundfarven er graa—graabrun med
Fig. 78.
Helicella
intersecta,
X P/2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
