Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
de meget ofte sammen. — Føden bestaar næsten
udelukkende af Planteføde, saaledes forskellige Slags urteagtige
Planters Blade, (den synes ligesom H. hortensis og H.
arbustorum at ynde Hedenælder); dog æder den ogsaa
Svampe, Aadsler og lignende.
Dyrene parrer sig som Regel flere Gange om Aaret;
hyppigst begynder de allerede først i Maj; men hele den
varme Aarstid igennem kan man træffe Individer i
Parring, særlig i varmt Vejr efter Regn. Parringen er som
hos de andre Helix-Arter gensidig, saaledes at Individerne
begge paa én Gang fungerer som Han og Hun.
Spermato-foren er meget lang, c. 70 mm. Æggene lægges i
Jord-huller i ret variabelt Antal, nemlig fra 10—80, i
Almindelighed dog i en Klump paa et halvt hundrede Stykker. De
er nærmest ovale, c. 2,75—3 mm lange og 2il% mm brede.
Straks naar de er lagt, er de ret klare, senere bliver de
uigennemsigtige, hvide eller hvidgule. Skallen er
forholdsvis fast, med temmelig rigeligt Kalkindhold.
Udklækningen tager 15—25 Dage. Ungerne kendes paa Skallens
mørkt farvede Navleregion, „Navlepletten"; desuden plejer
Kappen at have temmelig store, uregelmæssige, mørke og
brunlige Pletter. I Dyrenes andet Leveaar bliver de
udvoksne; man ser derfor paa Skallen særlig én kraftig
Til-vækststribe, der ofte har en Farve, der er noget afvigende
fra den øvrige Skal, og indvendig paa dette Sted findes
undertiden en svag Læbedannelse. Denne svarer til
Vækststandsningen om Vinteren. Ved Frostens Indtræden graver
de sig ned i Jorden, særlig ved Træstammer og Trærødder
mellem det visne Løv eller under Sten. Skallen ligger
med Mundingen opad og omtrent i Niveau med
Jordoverfladen. Indgangen til Skallen lukkes med flere med
Mellemrum anbragte papirtynde Laag, hvoraf det yderste er
tykkest og indeholder talrige Kalkkorn. — Dyrenes
Levetid synes at være 3 Aar.
Et meget stort Procentantal af Ungerne arver
saadanne af Forældrenes Egenskaber som ekstrem Størrelse
eller Lidenhed og Baandkombinationer, derimod bliver
Afkommet efter venstrenoede Forældre højresnoet.
Arten træffes næsten overalt her i Landet almindelig;
der er dog enkelte Undtagelser, saaledes skal den være
sjælden paa Bornholm, hvor den kun er taget i Haver
ved Rønne; den er maaske indført dertil. Subfossil
kendes den fra Ferskvandskalken i den undersøiske Mose i
Frihavnen, fra Køkkenmøddinger og Kildekalk.
3. H. pomåtia Linné. Vinbjærgsneglen. (Fig. 16,92).
Dyret hvidligt eller graagult, Kroppen med temmelig
stærkt fremragende Hudvorter, Hovedet og særlig Øjestil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
