Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
dens den øvrige Del falder af og glider ned i den Slim,
der i saa rigelig Mængde udskilles under Parringen. Efter
en Hvileperiode følger saa til Slut den egentlige Parring,
idet Parringslemmet hos begge Individer paa én Gang
krænges ud og optages i det andet Individs hunlige
Køns-vej, hvorpaa Udvekslingen af Spermatoforen foregaar.
Samme Dyr parrer sig som Regel flere Gange samme Aar,
oftest med forskellige Individer. Nogen Tid efter
Parringen lægges Æggene i Klumper paa 10—60 eller flere. De
er store, 4—6 mm, omtrent kuglerunde, i Begyndelsen ret
klare, grønlig—hvide, opalagtige; senere bliver de matte
og hvidlige, kalkagtige. De gemmes i Jordhuller, som
Dyret selv laver. Først graves en skaalformet Fordybning,
der optager den ene Halvdel af Skallen, derpaa borer
Dyret, med indtrukne Følere og Øjestilke en lodret Gang
ned i Jorden, og for Enden af denne tildannes selve
Æggekammeret. Under dette Arbejde ses kun den
øverste Del af Skallen ragende op af Jorden. Naar Æggene
er lagt, fyldes Hullet efter, og den tiloversblevne Jord
jævnes ud. En saadan Proces kan tage 2—3 Dage.
Udklækningen varer 20—30 Dage. Det første Aar faar
Skallen i alt 3 Vindinger; det næste Aar om Efteraaret
fortykkes Mundranden svagt indvendig, og en rødlig Stribe
kanter Mundingen udvendig; først det tredje Aar afslutter
Dyret Væksten med en fortykket, brunlig eller violet
Mundrand, og saaledes gaar det nu hvert Aar herefter,
blot at Tilvæksten efter det tredje Aar kun er meget ringe.
Rødbrune Tværbaand plejer udvendig at angive
Vækststandsningerne, ligesom man ogsaa indvendig i Skallen
kan se Mærker efter tidligere Mundrande. Levetiden er
som Regel 6—8 Aar; men Dyrene kan under gunstige
Forhold blive ældre endnu.
Om Vinteren gemmer denne Snegl sig lige i
Jordoverfladen, under vissent Løv, Ris og Kviste; den ligger
ligesom de fleste Helix-Arter med Mundingen opad. Yderst
dækker et meget tykt og fast, svagt udadbuet Kalklaag
for denne. Indenfor findes flere papirtynde Hinder.
I Almindelighed angives Dyret at være indført i
Middelalderen af Munke og Herremænd, men derom ved man
intet sikkert; derimod er den sandsynligvis ført fra en
Egn af Landet til en anden ved Menneskers Hjælp,
saaledes skal den være indført til Bornholm omkring 1850.
Den er særlig almindelig i hele Kjøbenhavns Omegn;
men ogsaa i Nærheden af Landets andre større Byer og
omkring Klostre og Herregaarde findes den (Sjælland,
Falster, Lolland, Fyn, Taasinge, Østjylland). Dette lader
formode, at den er indført for at spises; thi i Mellem-,
Vest- og Sydeuropa er denne Snegl en yndet Spise,
særlig i katolske Lande som Fastemad, idet den henregnes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
