Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
mørkere Nakke og Øjestilke. — Skallen
kølleformet—tenformet, bestaaende af 10—13 Vindinger; de 3—4 første
Vindinger lige brede, de derpaa følgende hurtig tiltagende
i Størrelse, de to sidste bredest. Farven brunlig,
Overfladen ribbestribet; Ribberne hyppig gaffeldelte, enkelte
hvide, særlig lige under Sømmen. Sidste Vinding
ind-trykt paa Midten, med veludviklet Nakkekøl og Nakkefure.
Mundingen rhombisk—pæreformet, med tilbagebøjet,
sammenhængende, fri Mundsøm, der snart er hvid, snart
brunlig. Den øvre Lamel forbunden med Spirallamellen,
den nedre temmelig kort, gulbrun, bagtil med en Sidegren,
fortil enten udløbende i 2 Smaafolder, saaledes at den
bliver X-formet, eller endende i en trekantet Pude.
Inter-lamellar-Rummet glat eller med 1—2 Folder. Akselamel,
Basalvalk og Basalfure veludviklet; Ganevalk til Stede.
Hovedfolden gaar et godt Stykke forbi den næsten rette
Maanefold. — Clausiliet (Fig. 108) ligner noget den
foregaaende Arts, men Pladen er mere udhulet, og det
trekantede Fremspring paa Ydersiden oftest større, desuden
udgaar Stilken under en næsten ret Vinkel fra Pladen.
Skallængde 12—13 mm, Bredde 3 mm.
Der kendes her fra Landet følgende Former og Varieteter:
1 Forma minor, tümidan. Længde 10 mm, Bredde
31U mm.
2 Forma major A. Schmidt.-^ Længde 131/2—15mm,
Bredde 31U—31U mm.
3. Var. sejün eta A. Schmidt. (Fig. 118 a, b). Den øvre
Lamel kort, ved et temmelig langt Mellemrum adskilt fra
Spirallamellen. Længde 10,5—13,5 mm, Bredde 2,9—3,5 mm.
4. Var. truncåtula Westerlund. Skallen horngul,
med affladede Vindinger; disse opadtil jævnt sluttende,
men nedadtil bråt afskaarne mod Sømmen. Mundsømmen
fortykket, fremstaaende.
Næsten overalt i vore Bøgeskove træffer man denne
Snegl, i det visne Løv, i Mos og i stor Mængde paa
nedfaldne Grene, særlig paa fugtige Steder, saaledes ogsaa
ved Randen af Moser og Søbredder imellem Rør.
Hovedformen er sjælden her i Landet; hidtil er den kun kendt
fra Kejbjærg Skov (v. Nyborg), men den findes sikkert
ogsaa andre Steder. Her i Norden er det Varieteten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
