Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
2. bidentåta C. Pfeiffer. Med 2 tæt ved hinanden
siddende Tænder paa Mundvæggen. — Sliminge.
3. masclaryåna Paladilhe (bidentåta Stabile).
Foruden den sædvanlige Tand paa Mundvæggen findes en
tydelig, langstrakt Tand dybt inde paa Ganevæggen. Naar
denne er veludviklet, ses den igennem Skallen som en
kort, hvid Stribe. Længde 3—31h mm. Enkelte
Eksemplarer har den omtalte Ganetand, men mangler Tanden
paa Mundvæggen. Almindelig.
4. mfnor Westerlund. Skallen omtrent ægformet,
mindre end Typen (2,7—3 mm lang), med ö^a—6 konvekse
Vindinger. Mundrandens Ender nærmere ved hinanden
paa Mundvæggen end hos Hovedformen. — Sliminge.
5. elongåta Clessin (Fig. 144 a). Skallen cylindrisk,
længere end Hovedformen (over 4 mm) og med 7^2—8
Vindinger. Sliminge, Terkelskov (Farum).
6. praténsis Clessin. Større og bredere, mere
tyndskallet og mere mørkebrun af Farve end Hovedformen,
uden eller med svag Tand paa Mundvæggen. Længde
3,5 mm, Bredde 1,9 mm. — Bornholm.
Ogsaa andre mere tilfældige Tandvariationer kan
findes hos danske Eksemplarer, saaledes Individer med
to-kløvet Ganetand, Antydning til en Aksetand o. s. v. Den
hyppigste Form er forma unidentata, men ofte kan man
paa en og samme Lokalitet træffe omtrent alle de
ovenfor anførte (med Undtagelse af praténsis), der altsaa maa
betragtes som tilfældige Variationer og ikke som konstante
Varieteter fra forskellige Lokaliteter.
Det er et langsomt og trægt Dyr. Ligesom Lauria
cylindracea føder denne Art Unger (ovovivipar). I Juni
og Juli Maaned finder man i den hunlige Del af
Køns-vejene 2—6 Æg med en tynd, hvidlig Æggeskal, og hvori
der findes Unger, som allerede er forsynede med en af
1 —172 Vinding dannet Skal. Den kan tages, undertiden
i stor Mængde, paa Undersiden af løst liggende Sten og
Træstykker, i Haver, paa Græsmarker og i Udkanten af
Skove, selv paa meget tørre Steder. Man finder den
ogsaa ofte siddende paa Murværk lige ved Jordoverfladen.
Den kendes fra saa godt som hele Landet. Subfossil
kendes Arten baade fra ældre (Allerød Teglværk) og yngre
holocene Aflejringer (fra flere Moser, baade i det øvre
Tørvelag og i Ferskvandskalken under Moserne, desuden
flere Steder i Kildekalk).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
