Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
komme frem paa Jordoverfladen, saa at den er
nemmere at finde. Naar den træffes saa langt nede i Jorden,
beror det sikkert paa, at den følger Regnormegangene og
saaledes nemt kommer dybt ned uden stor Anstrengelse;
i Sammenhæng med dette staar sikkert ogsaa den
Omstændighed, at den hyppig findes i Muldvarpeskud. Det er
dog som Regel døde Dyr, man faar paa denne Maade, thi
de skal ikke kunne klare sig ret længe oppe i den tørre
Luft. Hyppig findes den ogsaa paa Løgvæksternes
underjordiske Dele. Om denne Snegl tager dyrisk Føde eller
kun Planteføde, vides ikke med Sikkerhed, det sidste er
det sandsynligste. Den skal lægge ret store Æg. Her i
Landet kendes den fra Holsteinborg, Rude og Fuirendal
paa Sydsjælland, Roskilde, fra Haver i Kjøbenhavn,
Gla-cierne, Grønningen samt Voldene omkring Kjøbenhavn.
Desuden er den taget paa Falster i en leret Skrænt vest
for Stubbekjøbing samt under Sten ved en Bæk bag
Jarls-minde og i Marselisborg Skov (Aarhus) og ved Viborg.
Næsten alle de her fra Landet stammende Eksemplarer
er taget døde. Som subfossil angives 2 Ekspl. fra
Kildekalken ved Maglekilde (Roskilde); da disse imidlertid er
velbevarede, ikke forvitrede og næsten glasklare, er der
stor Sandsynlighed for, at de ikke tilhører Kalktuffen, men
kun har søgt Skjul i dennes Hulheder.
10. Fam. Succineidae.
Udseendet af de Slægter, der danner denne
Familie, er meget variabelt, idet der findes
Overgange fra Former med en indre, i en Skallomme
liggende, flad Skal, omtrent som hos Limax,
til Former med en ydre, spiralsnoet Skal, hvori
Dyret kan trække sig ind. Hos de Slægter, der
har en ydre Skal, er den højresnoet,
oval—ægformet, dannet af faa, hurtig tiltagende Vindinger,
tynd og skrøbelig, mere eller mindre gennemsigtig,
med meget stor, oval—ægformet Munding, hvis
Mundrand er enkel, lige og skarp. Spiret er
meget lille; Navlen mangler. — Dyret har enten
meget smaa nedre Følere eller ingen. Aandehul-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>