Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
\
endog finde den svømmende i Vandoverfladen eller
siddende paa Stængler og Blade under Vandet. Den træffes
dog ogsaa noget længere fra Vandsamlinger paa Steder,
der kun til visse Tider oversvømmes, men hvor Bunden
alligevel er nogenlunde fugtig. Naar det er fugtigt i Vejret,
særlig om Morgenen, naar der ligger Dug paa Planterne,
ser man talrige Individer krybe op ad Græsbladene og
Stænglerne; hvis det bliver tørt i Vejret, bliver de enten
sidderide oppe og lukker for Skallen med en tynd, hvidlig
Hinde, eller de kryber som oftest ned og gemmer sig
mellem Planterødderne og i Bladakslerne. Det er
langsomme og træge Dyr. I den varme Aarstid, fra først i
Juni til ud paa Efteraaret, træffes de i Parring; maaske
parrer det samme Individ sig og lægger Æg to Gange
om Aaret ligesom hos S. putris. Æggene lægges i
Huller i den fugtige Jord inde ved Sø- eller Aabredden; de
er kuglerunde (c. 1 mm i Diameter), gennemsigtige,
sammenklæbede i runde, aflange eller uregelmæssige
Klumper paa 11—20 Stykker.
Arten er ret almindelig her i Landet, den er funden
paa Sjælland, Bornholm, Falster, Lolland, Fyn, Samsø
samt saa godt som i hele Jylland. Subfossil kendes den
fra flere Moser paa Sjælland, Bornholm og i Vendsyssel
samt flere Steder fra Kildekalken (heri ogsaa f. intermedia
Bean).
3. S. (Luc én a) ob longa Draparnaud. (Fig. 162).
Dyret lysegraat, fint og tæt sortprikket paa de faa, store og
flade Hudvorter, der findes paa Hovedet, Nakken og fortil
paa Kroppens Sider. Øjestilkene korte, svagt
haandvægtformede, tættere punkteret og derfor
mørkere end den øvrige Del af Hovedet.
Geni-tal- og Nakkefurer lyse. Fodsaalen bredt
afrundet bagtil, lysegraa med lidt mørkere Kanter.
Kæben (Fig. 163) omtrent glat, med en tydelig
Midttand. Radula (Fig. 165, nederste Række):
Randtændernes Basalplader betydelig længere
end Spidserne; disses Antal sædvanlig 5. — Skallen aflang
ægformet med spidst, kegleformet Spir. De 3x/2—4
Vindinger konvekse, uregelmæssig stribede, adskilte ved en
dyb Søm. Mundingen ægformet, kun indtagende
Halvdelen af Skallængden. Aksen kort; den gaar i jævn Bue
over i Mundvæggen. Mundranden skarp, sjælden svagt
fortykket og kantet med en brunlig Bræmme. Farven
Fig. 162.
Succinea
oblonga,
X l1/2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
