Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
sammen med Aplexa hypnorum. Den lever af de Mosser
og Alger, der vokser paa Sten, Grene og Stammer.
Dyrene parrer sig ligesom de andre Succinea-Arter 2 Gange
om Aaret, nemlig tidlig om Foraaret (April) og om
Sommeren (Juli). Noget senere finder Æglægningen Sted (i
Frankrig angives henholdsvis Maj og August Maaned).
Æggene er kugleformede, x/2 mm i Diameter. Efter godt
14 Dages Forløb kommer Ungerne ud af Æggene; de
bliver omtrent fuldt udviklede samme Efteraar. Arten er
taget paa Sjælland, Bornholm (Mose ved Kannikegaarden),
Falster, Fyn, Øst- og Midtjylland. Subfossil kendes den
fra Ferskvandskalk under en Mose ved Nexø, samt fra
Kildekalk i Jylland og paa Fyn.
[4. S. (Luc éna) are nåri a Bouchard-Chantereaux (Fig.
166). Dyret tilsyneladende sort, nøjere betragtet
mørke-brunt^-graat med tætstillede, fine, sorte Prikker.
Øjestilkene cylindriske, tykke, ganske fint
brunprik-kede; de nedre Følere korte, mørkegraa; hen
ad Nakken løber 3—4 sorte, parallele Furer.
Fodsaalen skifergraa, i Midten dog med en
okkergul Tone. Kæben (Fig. 164) gullig, tynd,
stærk krummet, med meget svagt
fremspringende Midttand. Randtænderne (Fig. 165, øverste
Række) med kortere Basalplader samt længere
og færre Spidser end hos S. oblonga. — Skallen
omtrent som hos foregaaende; dog er den mere
tykvægget, dyb brungul eller ravfarvet, med
bredere og mere afrundet, næsten kredsrund
Munding. De 3^2—4 Vindinger, hvoraf
Skallen bestaar, er stærkt hvælvede samt kraftig
og regelmæssig stribede. Spiret er knap saa
langt og smalt som hos S. oblonga og er mindre stærkt
snoet end hos denne. Længde 7—8 mm, Bredde 4—41/* mm,
Mundingens Højde 4 mm, Bredde 3 mm.
Var. callifera Baudon. Skallen hvælvet, med lidet
regelmæssige, bølgeformede Striber, der er mindre talrige
end hos Hovedformen, tynd, halvgennemsigtig, svagt
glinsende, ravgul—grønlig. Vindingernes Antal 2lh, de første
smaa, rødlige, uden Glans. Mundingen oval, over halv
saa høj som Skallen er lang; de to Rande krummede og
forenede ved en Cailus, der er langt tykkere end
sædvanlig. Højde 5—7 mm.
Det er et langsomt Dyr, der holder til paa og i
Jorden, idet den ofte graver sig ned. Ligesom foregaaende
findes den ofte paa tørre Lokaliteter. Mørch angiver den
her fra Landet, nemlig nogle døde Eksemplarer fra
Bjerremark paa Lolland og et ganske ungt, levende Eksemplar
fra Ugledige ved Præstø. Disse tilhører absolut ikke den
typiske Form; derimod ligner de meget Var. callifera, idet
Cailus, selv paa meget unge Skaller, er særdeles kraftig
Fig. 166.
Succinea
arenaria,
lidt
forstørret (efter
Lindstrøm;
Ekspl. fra
Gotland).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
