Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
ofte temmelig fremstaaende; de bestaar af en stor
Mængde Smaaøjne eller Øjefacetter; Facetteringen
er meget fin og kan som Regel ikke erkendes
uden ved Mikroskopets Hjælp. Øjnenes Overflade
er glat og ubehaaret.
Paa Hovedets Overside skelner man mellem
Issen (vertex), der strækker sig fra en tænkt Linie
fra Øje til Øje og til Forranden af
Forbryststykkets Rygside og sædvanlig bærer Biøjnene,
og Panden (frons), der naar fra Issen og ned mod
Munden; Grænsepartiet eller rettere det smalle
Parti mellem Øjnene, hvor Grænsen mellem Isse
og Pande tænkes beliggende, benævnes af mange
Forfattere som Cranium. Hos nogle Tæger er
Issen valseformet forlænget bagtil; denne
Forlængelse faar da Navn af Hals (collum). Issen
benævnes ofte Baghovedet og Panden Forhovedet.
Hos næsten alle Landtæger findes langs Midten
af Forhovedet indkilet det saakaldte
Pandekile-stykke (tylus) (Fig. 1 /c); paa hver Side af
Pande-kilestykket ligger et Par Sidelapper, der ved en,
ofte utydelig, Linie er delt i en øvre (Fig. 1 st) og
en nedre Sidelap. Under hvert Par Sidelapper
ligger et Kindstykke. Partiet paa Underhovedet
bag Mundaabningen kaldes Struben.
Sidestillede paa Hovedet og indleddede foran
Øjnene findes Følehornene eller Antennerne (Fig.
1 A), der hos Vandtægerne er meget korte og ofte
skjulte under Hovedet. De er stedse faaleddede;
Leddenes Antal er sædvanlig 4 eller 5 (undertiden
kan dog smaa Mellemled forekomme). Enkelte af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
