Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
tæger, findes i Siden af Dækstykket indføjet et
Bistykke (Embolium).
Membranen er sjælden ribbeløs; i Regelen er
den gennemtrukken af flere eller færre, enkelte
eller grenede eller endog netagtig forbundne Ribber,
der udgaar fra Grunden; undertiden dannes der af
Ribberne en halvrund Celle, Membrancellen (Fig.
1 Mc), ved Grunden af Membranen.
Af de forskellige Benævnelser vedrørende
Halvdækvingerne bør endnu fremhæves
Membransømmen (sutura membranæ), Forbindelsen mellem
Membran og Dækstykke, samt Slutsømmen (sutura
clavi), Sammenvoksningslinien mellem Dækstykke
og Slutstykke.
Fra denne almindelige Bygning af
Halvdækvingerne er der imidlertid adskillige Afvigelser,
saaledes f. Eks. hos Vandløberne (Gerris,
Hydrometra etc.), men særlig hos Masketægerne
(Tingi-diderne), hos hvilke sidste Halvdækvingerne er
mere eller mindre glasagtig gennemsigtige og
net-maskede og iøvrigt forsynede med 2—3 Ribber,
der forbindes saaledes, at der dannes et eller flere
langagtige Felter.
Flyvevingerne (alæ) (Fig. 1 V\\) er altid hudede
eller hindeagtige og har 2 radiære Foldelinier eller
Foldelæg (Fig. lfl1 og fl2); man skelner mellem
Vingernes Forrand, Spids og den mere eller
mindre trebugtede Bagrand. Foldelinierne
afgrænser Foldefelterne. Ved Forranden af første
Foldefelt (Fig. 1 jfx) ligger Hovedribben (costa
primaria); derpaa følger Biribben eller Under-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
