- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 18. Træ- og Bladhvepse (J. C. Nielsen, K. Henriksen) /
29

(1907) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

29

Æggene lægges i Rækker paa Naalene. Larverne
lever sjældent enligt, i Reglen findes der 2—4 sammen;
de begynder med at æde de øverste Naale af det
foregaaende Aars Skud og fortsætter nedefter langs Grenen eller
Stammen, indtil hele Skuddet er afædt, derefter fortsætter
de undertiden med at æde Sideskud og kan ogsaa
begynde at angribe Majskuddene. De forekommer kun paa
yngre Træer.

Sjælden. Nordsjælland, Lolland (Strandby). April—
Maj. I Slutningen af 90erne var Hvepsene ikke sjældne
i en Bevoksning af Weymouthsfyr ved Hillerød, men
forsvandt, da Træerne voksede til.

2. L. campéstris Fabr. (hieroglyphica Christ). Sort;
en Plet ved Øjnenes Inderrand, hos Hannen ogsaa en
Plet paa Mundranden, Vingeskællene, en Plet foroven paa
Mesonotums Sider og undertiden hos Hunnen en Plet
paa Pronotums Hjørner, samt Scutellum gule.
Følehornene rødgule, Rodleddene hos Hannen med sorte Pletter.
Benene gule, Hofterne, Hofteringene, samt hos Hannen
Forlaarenes Rod og hos Hunnen alle Laarene sorte.
Vingerne gullige. L. 12—17 mm.

Larven grønlig med en brun Længdestribe paa
Ryggen, en lignende langs Bugen og Tværrækker af brune
Pletter paa Ryggen. Hovedet gult med smaa brunlige
Pletter.

Larven lever enlig i et langt Spind paa Majskuddet,
næsten altid paa Midtskuddet. Spindet begynder under
Endeknoppen og ender ved den første Forgrening. Røret
er dannet af smaa Fnug.

Denne Arts Spind er fundet paa Skovfyr i Bromme
Plantage.

3. L. stellåta Christ. Sort; Hovedet foroven
gulplettet og nedenfor Følehornene helt gult. Følehornene
røde, det inderste Led sort, i hvert Fald paa Oversiden.
Thorax’s Overside gulplettet, Undersiden næsten helt gul.
Bagkroppens Overside sort med røde Rande, Undersiden
hos Hannen næsten helt gul, hos Hunnen gul med et
sort Tværbaand paa hvert Led. Benene rødgule med sort
Rod. Vingerne omtrent glasklare, undertiden med lidt
mørkere Spids og Vingemærkebasis. L. 12—17 mm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:11:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/18/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free