Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
tjene somLuftreservoirer. Kun
i meget ringe Grad gør de,
i Forbindelse med hele
Legemets Pneumaticitet, Dyrets
Rumfang større i Forhold til
Vægten, hvilket næppe spiller
nogen synderlig Rolle for
Flugtens Lethed, men mulig
medfører bedre
Balanceforhold under Flyvningen, idet
Indvoldsmassen trænges ind
i Legemets Midtlinie. Dette
udviklede Luftsæksystem
forklarer, at anskudte Fugle
delvis kan trække Vejret gennem
en større brækket Knogle,
f. Eks. en splintret Overarm,
selv om man søger at kvæle
dem ved at sammentrykke
Luftrøret..
Fordøj ei sesorganerne
er stærkt prægede af Fuglenes
Mangel paa Tænder. Føden
sluges i Reglen hel, flænses
i det højeste i store Stykker
(Rovfugle); Spytkirtler er, da
Tykning ikke finder Sted, som
Regel ret svagt udviklede,
særlig hos Sump- og
Vandfugle; mere udviklede findes
de f. Eks. hos Hønsefugle,
Spetter o. a. Svælg og
Spiserør (oesophagus) er meget
udvidelige, stærkest hos mange
fiskeslugende Fugle (Skarve,
Suler, Skalleslugere o. m. a.). Spiserøret bærer hos mange
Fugle ^en mere eller mindre skarpt afsat Udvidelse,
Fig. 9. Lever, Mave og første
Tarmslynge af Due.
1 og 2. Venstre og højre
Leverlap. a. Indtryk i Leveren efter
Kraasen, der er bøjet ned fra
sin naturlige Stilling, b—d.
Ind-tryksfurer efter Tyndtarmen.
3—4. Galdegange. 5.
Kirtelmaven. 6. Kirtelmavens
Munding ind i Kraasen. 7. Kraasen.
8. Maveporten ud i Tyndtarmen.
9. Første Tyndtarmsslynge. 10.
Bugspytkirtlen. 11, 12, 13.
Ind-mundingsstederne i Tyndtarmen
for Bugspytkirtlens
Udførsels-gange. (Efter Röseler og Lam-
precht).
■
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
