Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
er lidt længere end de ydre og yderste; kileformet og
spids, eftersom de inderste er endel eller meget længere
end de ydre; ikke helt sjældent er biot de 2 eller 4
midterste Styrefjer meget stærkt forlængede. Stærk Forskel
i Styrefjerenes Udvikling er ligeledes almindelig hos
Fuglene, alt efter den Brug de gør af deres Hale; hos
nogle er de ganske bløde og korte, rager neppe udenfor
de øvrige Fjer (f. Eks. hos Rikse og Lappedykkere), hos
andre er de mægtig lange (Skader); nu og da er
Styrefjerenes Skafter særlig tykke og stive helt ud til Spidserne
og bærer smalle, reducerede Faner; de danner da en
Støttehale; en saadan findes hos Fugle, der løber op
ad Træstammer, idet de trykker Halen ind til Stammen
for at finde Støtte under deres Hakken med Næbbet i
denne (Spætter, Træpikkere o. a.).
Baade paa Halens Over- og Underside er
Styrefjerenes Grunddele dækkede af Haledækfjer, store, ret
bløde og brede Fjer, der er fæstede ved Styrefjerenes
Grund og opad selve Halen; de kaldes øvre og nedre
Haledækfjer, eftersom de sidder paa Halens Over- eller
Underside; de nedre rager som Regel længere ud ad
Styrerne end de øvre.
Da Fjerene er meget udsatte for Slid og Ødelæggelse
samt for Afblegning af Vejr og Vind, er det nødvendigt,
at Fjerklædningen med regelmæssige Mellemrum fornyes;
dette sker gennem periodiske Fældninger, hvorunder
de gamle slidte Fjer falder af og ny vokser frem i deres
Sted. Resterne af Fjerpapillen under den gamle Fjer
begynder nemlig paany at vokse og danner en ny Fjer,
der da skyder frem paa samme Sted som den foregaaende,
idet den fortrænger denne; dette foregaar aldrig samtidigt
med alle Fjerene, men efterhaanden, saaledes at Fjerlaget
aldrig mistes helt, og de ny vokser tilsyneladende frem
mellem de gamle. Sving- og Styrefjerene fældes i
bestemt Rækkefølge, saaledes at Flyveevnen vei nedsættes,
men som Regel ikke mistes; ofte fældes f. Eks. den inderste
Haandsvingfjer først, derefter den næste udadtil o. s. v.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
