Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
rede Spor af Hannens Farveejendommeligheder vise sig
i denne Dragt.
Smaafugle faar som Regel de voksnes Farver straks
ved første Efteraarsfældning og er kønsmodne det første
Foraar; større Fugle, saaledes mange Rovfugle, Maager,
Lommer, Ænder o. m. a., kan være flere Aar, indtil 3—4,
om at erholde det fuldt udfarvede Individs Dragt og yngler
ikke det første, neppe nok det andet Foraar. Angaaende
den voksne Fugls Dragt kan anføres, at naar Kønsforskel
i denne findes, er den altid tydeligst og mest udviklet
i Yngletiden; ved Efteraarsfældningen iklæder Hannerne
sig ofte en Dragt, der mere eller mindre ligner Hunnens
og Ungernes; tydeligst ses dette f. Eks. hos Ænder,
Stensmutter, Rørspurve, Brogede Fluesnappere o. m. a.
Gamle ufrugtbare (sterile) Hunner, eller Hunner, der
lider af Sygdomme i Æggestokkene, faar almindeligt et
hanligt Præg og kan endog i højere eller mindre Grad
faa Hannens særlige Pragtdragt; dette iagttages oftest hos
Hønsefugle og Ænder, men ogsaa hos endel Spurvefugle.
Albin isme, en sygelig Mangel paa Pigment i Fjerene,
hvorved disse i højere eller mindre Grad bliver hvide,
findes ikke helt sjældent; renhvide, hvidbrogede eller
Individer med indblandede hvide Fjer er fundne af de
fleste Arter. Modsætningen, Melanisme, hvorunder
Fjerene bliver abnormt mørke eller endog sorte, træffes ogsaa,
omend sjeldent; helt sorte Tejster og Lommer er saaledes
flere Gange nedsendt fra Grønland.
Fuglenes Farver er i det hele og store aabenbart
afpassede og regulerede efter Omgivelserne; ialtfald
træffer man hos forholdsvis mange højnordiske Fugle,
der tilbringer en stor Del af deres Liv i snedækte Egne,
enten omtrent helt hvide Former, f. Eks. Snegæs, Sneugler,
Jagtfalke og flere* Maager, eller ialtfald stærkt fremtrædende
hvide Farver i Vinterdragterne, som hos Ryper og Tejster,
skønt disses Sommerdragter er langt mørkere; andre faar
biot lysere, mere hvidlige Farvenuancer i sneklædte Egne.
Tørt Klima i sandede Steppe-Egne fremkalder hvidgule,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
