Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
paa et stort eller to mindre Partier paa Bugen falder af
og lader Huden nøgen, saaledes at Æggene kan komme
i direkte Berøring med det varme Legeme. Hos ganske
enkelte Fugle (Odinshøns, Thorshøns, Pomeransfugl o. a.)
ruger Hannerne ene, og kun disse har da Rugepletter.
Rugetidens Længde er konstant for den enkelte Art,
men højst forskellig hos de forskellige Fugle, fra 10—45
eller endog 50 Dage (Strudse); kortest hos Smaafugle,
længst hos de store. Som Regel er Rugetiden hos vore
smaa Spurvefugle 11 — 14 Dage, hos Duer 17—18, hos
Ryper c. 26, hos Hejrer 25—28, hos Storke 32—38, hos
Ænder 24—29, hos Gæs 28—29, hos Svaner c. 35, hos
store Maager c. 26, hos Skarve c. 28 o. s. v. Under
Rugningen forlader Fuglen kun Reden i kortere Tidsrum for
at søge Føde; særlig senere hen i Rugeperioden, naar
Fosteret er mere udviklet, forlader Fuglen kun højst nødig
Reden og ikke længere end strengt nødvendigt, ligesom den
paa dette Tidspunkt „holder" stærkt paa denne; flere Arter
lader sig da endog berøre med Haanden, løfte af Reden
o.s.v., tilsyneladende ret upaavirkede af Faren. Endel Arter
dækker Æggene med Dun og andet varmende og skjulende
Redemateriale, naar de frivilligt forlader Reden, idet de
hermed dæmper Afkølingen (Ænder, Lappedykkere o. m. a.);
afkøles stærkt rugede Æg for længe, dør Fosteret, medens
mindre rugede Æg bedre taaler lidt Afkøling. Fosterets
Udvikling tager først Fart, naar Rugningen begynder; fra
Kimskiven breder Fosteret og dets karrige Hinder sig som
et stadigt voksende rundt Felt udover Blommens
Overflade; Hovedet naar tidligt en uforholdsmæssig Størrelse
og da særlig Øjnene, der snart ses som to mørke, runde
Legemer i det iøvrigt geléagtige Foster.
Naar Fosteret har naaet sin fulde Størrelse og
udfylder hele Ægget med sit Legeme, ligger det stærkt
sammenkrummet, oftest med Hoved og Hals bøjede ned
paa Brystet, saaledes at Næbbet stikker ud gennem
Armhulen. Æggeskallen er da bleven blødere og skrøbeligere,
og ved Arbejden og Støden med Næbbet, der bærer en
ejendommelig, lille, hvid Hornknude paa Oversiden af sin
Spids, sønderbryder Ungen Skallen paa et bestemt Felt,
hvorpaa den sprænger den sejge Skalhinde og arbejder
sig ud af Ægget, idet Hoved og Forkrop kommer først.
Den nysudkrøbne Unge, hvis Bug er meget stor og tyk,
indeholdende Resterne af Blommemassen, er vaad og
slimet, men tørrer snart ved Luftens Indvirkning eller
Aloderens Varme, hvorpaa Dunfjerene, naar saadanne er
tilstede hos Ungen i rigelig Mængde, hurtigr rejser sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
