Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
den Islandske Ryle fra Nordgrønland helt ned til
Sydafrika; vore egne Trækfugle’synes gennemgaaende at
overvintre i det vestlige Sydeuropa, i Middelhavslandene og
Nordafrika.
Alle mulige Overgange mellem Træk- og Standfugle
findes; enten saaledes, at Trækfugle forlader Hjemstavnen
saa sent og vender saa tidligt tilbage, mulig endog i ringe
Tal overvintrer, at de, omend Trækfugle, dog jævnlig
træffes om Vinteren, saaledes hos os Stære og Lærker,
eller ogsaa biot forlader Hjemstavnen i nordligere Egne,
tvungne af særlig strenge Vintre (Sidensvandse,
Dompapper o. m.a.). Andre er Standfugle i visse Egne, f. Eks.
Stæren paa Færøerne, Vandriksen paa Island, medens de
samme Arter er Trækfugle i andre Lande; atter andre er
biot Trækfugle i den nordlige Del af deres
Hjemstavns-zone, Standfugle i de sydligere eller varmere o. s. v.
Strejffugle har man kaldt saadanne, der opholder
sig hele Aaret indenfor bestemte Landsdele, hvor de biot
udenfor Yngletiden foretager hyppige Strejftog rundt til
gunstige Foderpladser, rige paa Bær eller Frø, følgende
Fiskestimer o. s. v. Mange Fugle foretager daglige
Nærings-vandringer; Krager og Hejrer saaledes fra deres
Sovepladser i Skove ud til Marker og Kyster, Ænderne om
Aftenen ind fra Havet til Indsøerne og Moserne, Maager
om Morgenen ind fra Havet til Marker og Indsøer og
tilbage mod Aften o. s. v.
Nogle Fuglearter kan i enkelte Aar, ofte med lange
Mellemrum og af ukendte Aarsager, mulig paa Grund af
Overbefolkning, tilfældig Næringsmangel eller andet,
foretage Masseudvandringer fra deres Hjemstavn og søge til
langt .bortliggende Egne; saaledes f. Eks. Rustanden,
Nøddekrigen og særlig Steppehønen, der bl. a. i 1859,
1863 og 1888 fra sit Hjem i Asien oversvømmede hele
Europa for atter snart at forsvinde. Skønt Fuglene i det
hele holder sig indenfor deres Udbredningszoner, kan
dog enkelte Individer af en Art nu og da forvilde sig
langt bort og som tilfældige Gæster vise sig i fremmede
Lande. Danmark har saaledes nu og da haft Besøg af
Fugle fra Østasien (f. Eks. Guldrossel og Brunsvenske),
oftere fra Siberien (f. Eks. Sortstribet Drossel, Brundrossel,
Hvidbrynet Løvsanger, Rødhalset Gaas o. s. v.), ogsaa fra
Amerika (Blaavinget And, Sneppeklire), oftest naturligvis
fra Sydeuropa og Afrika (Jomfrutrane, Kohejre o. m.a.).
Trækket foregaar paa meget forskellig Maade; nogle
Fugle gør hyppigt Hvil undervejs og opholder sig kortere
eller endog længere Tid paa indbydende, næringsrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
