Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
Blandt danske Svømmeænder kendes Pibeanden lettest
paa sit korte Næb, kortere eller højst af samme Længde
som Indertaaen uden Klo. Hannen kendes i alle sine
Overgangs- og Blandingsdragter paa sin hvide Forvinge
og det grønne Spejl; Hunnen og Ungerne paa det
rustbrune, tæt sortplettede Hoved og Hals og særlig paa det
altid renhvide Bryst og den hvide Bug, med rustbrune
eller rødbrune Fjer paa Kropsiderne.
Udbredt som ynglende i hele den palæarktiske Regions
nordlige Dele, lige fra Island til Kamtschatka,
overvintrende i Vesteuropa, Afrika, Sydasien, Kina og Japan;
forvilder sig nu og da til det østlige Nordamerika og
Alaska. I Finland og de nordlige Dele af den
skandinaviske Halvø er den en ganske overordentlig almindelig
og talrig Ynglefugl, aftagende i Tal mod Syd; i Sverrig
er den saaledes Syd for Varmland meget faatallig; langs
Norges Vestkyst yngler den almindelig. I Skotland yngler
den ret almindelig, men sjeldent i England; viser sig
derimod som overvintrende ved Englands og Irlands Kyster
i umaadelig Mængde. I Tyskland er den en sjelden og
spredt Ynglefugl.
I Danmark er det noget tvivlsomt, om Pibeanden
yngler; usandsynligt er det ikke, men med Sikkerhed er
det neppe nogensinde godtgjort; ret jævnligt ses gamle
eller saa godt som udfarvede Fugle her i
Sommermaane-derne, men det drejer sig neppe om andet end om
over-somrende Individer, der ikke yngler her.
Paa Gennemrejse For- og Efteraar og som
overvintrende er den derimod overordentlig talrig og træffes
særlig om Efteraaret og i Vintermaanederne i store Flokke
i vore indre Farvande og større Søer. Allerede midt i
Marts høres den om Foraaret trække over Landet nordpaa
til Ynglepladserne, og til langt ind i April høres om Natten
deres ejendommelige pibende Skrig, lydende som pi-u
eliter vi-viv. Om Efteraaret høres Trækket fra midt i
September til ind i Oktober og November. I Fuglekøjerne
fanges de i Mængde om Efteraaret.
Yngler, i Modsætning til vore andre Svømmeænder,
neppe før den er 2 Aar gammel. Reden ved ferske Vande,
ved Elve, Søer og Sumpe, som Regel nær Vandet i Græsset,
mellem Tuer, under Pilekrat og anden Vegetation. Æggene,
gerne 8—10, er gullig hvide. Deres Længde 50—58 mm.,
Bredden 36—40 mm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>