Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
Unge Fugle ligner Hunnen særdeles meget, men
kendes, foruden paa de ungdommelige Styrefjer, for
Hunnernes Vedkommende paa den mørkt brungraa Forvinge,
kun med blaalig Tone, særlig paa Fjerrandene; Spejlet
mørkebrunt, kun med svag grøn Metalglans.
Dunungen har som lille ikke spatelformet Næb, dette
erholdes først under Væksten. Oversiden mørk olivenbrun.
Hovedets Sider og Undersiden hvidgule; Issen, en Streg
fra Næbroden gennem Øjet og en Plet ved Øret sortebrune.
Blandt danske Ænder kan Skeanden altid let kendes
paa sit ejendommelige Næb i Forbindelse med den blaa
Forvinge, Hannen endyderligere paa sin pragtfulde,
farverige Dragt. Trods sin afvigende Næbform, er den dog i
alle andre Bygningsforhold ganske overensstemmende med
vore andre Moseænder.
Udbredt som ret almindelig Ynglefugl i Europa,
Nordasien og Nordamerika, ingen Steder længere mod Nord
end omtrent til 68°, altsaa ikke i arktiske Egne. Trækfugl,
der tilbringer Vinteren i Syd- og Vesteuropa, Nordafrika
ned til Senegal, Arabien, Persien, Sydasien, Sydkina og
Japan. I Amerika gaar den saa langt sydpaa som til
Vestindien, Columbia og Guatamala. I Grønland og Island
findes den ikke. I Sverrig er den ingenlunde almindelig,
men forekommer dog paa mange Steder. I Norge er den
sjelden, neppe eller kun nu og da ynglende. I England
yngler den ret almindelig, ligeledes i Tyskland, særlig
talrig i Tysklands østlige Dele, i Ungarn og i Tyrkiet.
I Danmark er den ret almindelig som ynglende, dog
særlig paa bestemte Lokaliteter; faa Steder findes den dog
i større Tal, og i større Flokke eller Selskaber ses den
aldrig her. Som Steder, hvor den findes ret almindelig,
kan nævnes Klitsøerne i Thy, Fjordene langs Jyllands
Vestkyst, særlig Ringkøbing Fjord, Lolland, Bøtø Nor,
Søborg Mose ved København, Saltholmen og Saltbækvig.
Skeanden ankommer til Ynglepladsen i Marts og April;
hertil foretrækker den Moser, Kær, rigt bevoksede
Indsøer og side, vandrige Engstrækninger med frodig
Græsvækst, helst ikke for langt fra Havet, jævnlig paa
Smaa-holme i vore indre Farvande. Her anlægger den Reden,
der er bygget af Straa og vissent Græs, paa Jorden, godt
skjult mellem Græs og Siv; efterhaanden udfores den
stærkt med Dun. Æglægningen foregaar i Slutningen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>