Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
paa de bøjer Halsen og skyder ned i Vandet
(Springdykkere); de kan opholde sig adskillige Minutter under
Vandet, gennemsøgende Bunden og Bundvegetationen,
hvor deres Føde hovedsagelig er smaa Muslinger og
Snegle, men ogsaa Krebsdyr o. 1., men de formaar ikke
under Vandet at jage og fange større, bevægeligere Dyr,
som Fisk o. 1.; flere Arter æder ogsaa Vegetabilier. Nogle
Arter formaar at dykke ned til 100 m. (Ederfugle), de fleste
neppe mere end 10—15 m. Paa Land er Gangen vraltende
og besværlig, med opret Krop. Paa Vandet ligger de meget
dybt, saaledes at kun Ryggen er over Vandet. Flugten
hurtig; letter som Regel helst mod Vinden. Færdes helst
i Selskab, ofte i mægtig store Flokke, ligeledes under
Dykningen, idet de da ofte stadig svømmer i samme
Retning, stedse dukkende op foran Flokken. Dykænderne
holder sig, ialtfald uden for Yngletiden, omtrent stedse
paa Havet eller store Indsøer, oftest et godt Stykke fra
Kysten, hvor de sover svømmende; langt op paa Land
gaar de aldrig. Yngler alle, biot Ederfuglene undtagne,
ved ferske Vande.eller i Lagunesøer, hvor Reden lægges
mellem Rør og Siv paa Jorden, altid godt udforet med
Fuglens egne Dun. Æggene ensfarvede, uplettede, oftest
gulgraa, mere eller mindre grønlige, som Hegel i Antal
af 8—12, jævnlig flere, men mere end een Hun har da
som oftest benyttet samme Rede. Hannen forlader straks
Hunnen, naar Parringstiden efter Æglægningens Afslutning
er forbi. Fjerskiftet som hos Svømmeænderne, men de
fleste Arter er 2—3 Aar om at faa den udfarvede
Pragtdragt. Stor Kønsforskel i Fjerdragten, Hannen altid større
end Hunnen, ofte endog i stærkt iøjnefaldende Grad. Vidt
udbredt i alle Verdensdele, særlig Jordens nordlige Egne
huser mange Arter.
Oversigt over de danske Dykandeslægter.
A. Den nøgne Næbhud fortsættes ikke som to lange, smalle
eller brede, nøgne Hudflige op i Pandens Fjerklædning;
Grænsen mellem Næbhud og Fjerene med en kort, spids
Vinkel paa hver Side af Panden eller omtrent lige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
