Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
brunrødt, Forbrystet ikke mørkt brunrødt, men rødligt
gulbrunt med endel indblandede lyse Fjerkanter. Ryg og
Skuldre mørkebrune med lysere, gulbrune Fjerkanter.
Vingerne som hos Hannen.
Næbbet ret langt og smalt, nærmest som hos
Taffelanden, men uden Antydning af Opadbøjning, og ret højt
ved Roden. Farven skiffersort. Næblængde 38—42 mm.,
Bredden 19—20 mm. Iris hos de gamle Fugle hvid, hos
de unge Fugle brunlig. Fødderne blyfarvede med mørkere
Svømmehud, Mellemtaaen 52—58 mm. lang.
Legemslængde 34—40 cm., Vingelængde 18—20 cm.
Den Hvidøjede And er den mindste blandt vore
Dykænder, endog paafaldende mindre end Troldanden. Den
kendes let paa sine overvejende ensfarvede, mørke, rødbrune
Farver paa Hoved, Forbryst og Rygside og paa det derved
stærkt fremtrædende hvide Spejl. Fra Troldandens Hun,
som den nærmest kunde minde om, skelnes den
end-yderligere let ved Mangelen af Top og hvide Fjer om
Næbbet; endelig er den hvide Iris, hvoraf Arten har Navn,
meget iøjnefaldende.
Udbredt som ynglende i Middelhavslandene,
Mellem-og Østeuropa og i Vestasien til Kashmir, hvor den er
meget almindelig; i Rusland yngler den Syd for Moskov—
Kasan og er en meget almindelig Standfugl ved det sorte
og det kaspiske Hav, i Afganistan og Turkestan.
Overvintrer i Nordafrika ned til Abyssinien og i Sydasien. Ved
dens Nordgrænse i Østpreussen yngler den ret udbredt
om end faatallig, og overvintrer dér i milde Vintre, men i
Holland, Frankrig og England er den kun en sjælden,
tilfældig Gæst i Vinter- og Foraarsmaanederne. I Island og
Skandinavien viser den sig ikke.
I Danmark, der jo altsaa ligger betydelig Nord for
dens Udbredningszone, har den nu og da vist sig som en
tilfældig Gæst, vei nærmest strejfende herop fra
Ynglepladserne Syd for Østersøen. Den er saaledes skudt et
Par Gange i Store-Belt, senest blev en gammel Han skudt
der i April 1863; ved Wedellsborg paa Fyn blev en Han
skudt den 16. 7. 1909. I Hertugdømmerne har den oftere
vist sig og angives nu og da at have ynglet der.
Reden anlægges ved mindre, ferske Søer med rigelig
og tæt Vegetation, der udgør Hovedparten af deres Næring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>