Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
gennem Gestrike, nordlige Dalarne ogVärmland, men den
kan træffes ynglende sydligere, f. Eks. ved Venern, Tåkern
og i Smaaland. I Finland er den ganske overordentlig
almindelig ynglende, overalt hvor Skov findes. Til Grønland
og Island kommer den ikke. I England er den kun nogle
sjældne Gange iagttaget som ynglende, men den er en
særdeles talrig Vintergæst der. I Tyskland er den
mærkelig nok ikke helt sjælden som Ynglefugl, saaledes i
Mecklenburg, Pommern, Holsten, Brandenborg og i Østpreussen.
I Danmark kendes Hvinanden ikke som ynglende,
skønt dette efter Fuglens ovennævnte Udbredelse i og for
sig langt fra ligger udenfor Mulighedens Grænser;
derimod er den en særdeles almindelig og talrig Vintergæst;
den ankommer paa Træk gerne i Oktober og November
og ses derefter hele Vinteren gennem til langt ud paa
Foraaret; Tilbagetrækket finder Sted i Marts og April;
endel Individer, vistnok mest yngre ikke yngledygtige Fugle,
ses helt ud i Maj Maaned og oversomrer endogsaa delvis
hos os. Talrigst ses den i strenge Vintre, og den opholder
sig da flokkevis i Bælter, Fjorde og Vige, overalt ved
vore Kyster; ofte kommer de ind i vore større, ferske
Indsøer, hvor de da ses idelig og ihærdigt dykkende, helst
paa lavere Vand, idet denne And helst undgaar at dykke
paa større Dybder. Føden som hos de andre Dykænder
hovedsagelig smaa Muslinger og Snegle samt andre
Bunddyr. Den er ret sky og forsigtig, men i strænge Vintre
kan man ved Isvaager komme den ganske nær, naar Sult
og Kulde gør den mere tillidsfuld. Naar de flyver,
frembringer de ved Vingeslaget en ejendommelig klingende
Lyd, mindende lidt om Bjældeklang, stærkest hos de voksne
Hanner; heraf Navnet. Fanges meget almindeligt i Fiskernes
udsatte Bundgarn.
Reden anlægges som Regel helst i hule Træer, gamle
Sortspættereder er meget yndede, ofte højt over Jorden
med ganske snever Redeindgang, saa Anden biot kan knibe
sig gennem. Reden godt udforet med Dun. Jævnlig ses
Reden anlagt paa Træstubbe, under store Sten eller endog,
naar bedre Redeplads mangler, paa Jorden, nær Vandet
mellem Rør og Siv, under Vidiebuske o. 1. St. I Sverrig
og Finland yngler de alm. i højt ophængte Redekasser
nær ved Husene, hvor Æggene da kan indsamles. Ungerne
styrter sig, kort efter at de er udklækkede, alle paa én
Gang ud af Reden ned til Moderen, der venter dem paa
Jorden for at føre dem til nærmeste Vand, ofte ad lang
og besværlig Vej, da Reden ingenlunde altid ligger nær
Søer eller Elve; Faldet synes Dunungerne saa godt som
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
