Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
Skuldrene Spor af den kommende Pragtdragr, som de
angives at erholde i den næstpaafølgende Vinter.
Denne pragtfulde lille Ederfugleform afviger saa stærkt
fra de andre Ederfugle, særlig i Næbform og ved Mangelen
af disses ejendommelige nøgne Pandeflige, at den oftest,
og med megen Ret, udskilles fra disse i en særlig lille
Slægt Eniconetta eller Stelleria, men Hannernes
ejendommelige brogede Farver med søgrønne, fløjelsagtige
Fjerpartier paa Hovedet og Hunnens prunkløse, rødbrune,
tværplettede Fjerdragt viser alligevel dens nære
Slægtskab med vore andre Ederfugle. Med disses Hunner kunde
Hunnen mulig ved overfladisk Betragtning forveksles, men
dens langt ringere Størrelse gør den ialtfald let kendelig.
Udbredt som ynglende fra den russiske Finmark og
Kola langs Nordruslands og Nordsibiriens Kyster til
Beringsstrædet og Alaska; særlig talrig paa Taimyr og
Kamtschatka. Paa flere Steder er den saa godt som
Standfugl, men oftest drives den om Vinteren til lidt varmere
Egnes mere isfri Kyster og kan da som en sjelden Gæst
vise sig i Vesteuropa. I Grønland har den en enkelt
Gang vist sig, derimod kendes den ikke fra Island og
Færøerne; ved Englands Kyster har den vist sig nogle
faa Gange. Ved Finmarkens Kyster overvintrer den aarligt,
særlig til Varangerfjord kommer den regelmæssigt i ret
stort Antal, og den angives at have ynglet dér en sjelden
Gang; i større Tal træffes den ikke Vest for
Porsanger-fjorden, enkelte Individer træffes dog helt ned til Tromsø.
Ved Vintertid viser den sig ret almindelig i den botniske
Bugt og nu og da helt ned i Østersøen ved svenske Kyster,
ofte helt ned til Skaane, men dog jævnligst i Østergötland
og Södermanlands Skærgaarde og paa Gotland; ikke saa
faa Gange er den iagttaget ved Nordtysklands Kyster.
Ved Danmarks Kyster er den saaledes ogsaa en sjælden
Gæst, der biot nu og da er skudt i de strængeste
Vinterperioder, saaledes ved Gilleleje Febr. 1830, Helsingør 17/i
1849 og 14/s 1855, 2 Hunner ved Gjorslev Bøgeskov ved
Køge Bugt "/is 1887, ved Rødby u/i 1892 og ved Ribe 7n
1894. Blandt de skudte Individer er baade udvoksede
Hanner og Hunner samt Ungfugle.
Fortrinlig Dykker; Føden Smaasnegle, Muslinger,
Krebsdyr, Pighude o. 1. Ynglepladserne vælges i Kystegne;
Reden dyb, oftest anlagt paa Tundraens Moslag eller
R. Hørring: Fugle I. 1 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
