- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 23. Fugle I. Andefugle og Hønsefugle (R. Hørring) /
165

(1907)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

165

adskiller dem altid let. Man gør vei i at efterse dette
Kendetegn nøje paa den Mængde Ederfugle, der aarlig
dræbes og falbydes hos os, mulig skjuler der sig nu og da
upaaagtede Konge-Ederfugle mellem disse.

Udbredt som ynglende ved det nordlige Atlanterhavs
Kyster og i de tilgrænsende arktiske Egne fra Island mod
Øst til Karahavet, tillige hyppig paa Novaja Semlja og de
mange mindre Øer i det nordlige Ishav. Mere eller mindre
nærstaaende Arter eller Underarter er udbredte i alle Asiens
og Nordamerikas nordlige Egne, saaledes S. dresseri
ved de amerikanske Atlanterhavskyster fra Maine til
Labrador, S. borealis i det arktiske Nordamerika og
Grønland og S. v-nigra i det vestlige Nordamerika og i
Nordøstasien langs Sibiriens Kyster, den sidste bedst
kendelig paa en tydelig V-formet sort Tegning paa Struben,
noget der iøvrigt ogsaa kan findes antydet hos vore
Eder-fugle. Med sin vide geografiske Udbredelse viser den i
det hele stor Tendens til Variation og Udspaltning i Racer,
mere eller mindre tydeligt afgrænsede; saaledes kan
indenfor de europæiske Ederfugle de i Norge, paa
Færøerne og Island rugende ved nøje Sammenligning
skelnes fra hinanden. I de fleste Egne er de Standfugle
eller biot Strejffugle, fra andre koldere Egne drives de
delvis mod Syd, saaledes overvintrer de i Mængde i de
mere isfri Have ved Skandinaviens og Englands Kyster
samt i Østersøen; kun undtagelsesvis naar de ind i
Mellemeuropas ferske Vande eller endog til Sydeuropas Kyster.
Yngler overordentlig almindelig i Island og ret hyppig
paa Færøerne og i Skotland med omliggende Øer, sydligst
paa Farne Islands ved Englands Nordøst-Hjørne. Ruger
ligeledes særdeles almindelig i Skærgaardene langs alle
Norges Kyster, særlig talrig i de nordlige Egne; ogsaa
overalt ved Sverrigs Kyster findes dens Reder almindeligt,
men ret spredte, talrigst i Bohuslens Skærgaard; endelig
er den særdeles talrig ved den botniske Bugts Kyster,
særlig paa Aalandsøerne og i Finlands Skærgaarde, her
aftagende i Tal mod Nord.

I Danmark, der ligger lige paa Sydgrænsen af dens
Ynglezone, er den i Nutiden ikke synderlig talrig, sikkert
paa Grund af Mangel paa fredede Ynglepladser, stadig
aftagende i Tal, idet Beretninger fra ældre Tid skildrer den
som særdeles talrig paa visse Rugepladser; blandt disse
kan nævnes Christiansø, hvor den i gammel Tid var meget
talrig, Saltholmen; Smaaøerne ved Samsø, Hesselø, Anholt,
tidligere ogsaa paa Nordre Rønner ved Læsø og paa Hirts-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:12:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/23/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free