Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
den sig kun lejlighedsvis, men ved de britiske Øer
overvintrer den almindelig og er meget talrig i Træktiderne.
I Sverrig yngler den inde i Landet oppe ved Fjeldsøerne
og i Skovsumpene fra Landets nordligste Egne helt ned
i Jemtland. I Norge yngler den fra Nordkap helt ned til
Fjeldene indenfor Trondhjem, ogsaa her altid inde i Landet,
aldrig ved Kysterne, talrigst er den dog i Finmarken, men
den synes ikke at overvintre i Landet.
I Danmark viser Sædgaasen sig almindelig paa
Gennemrejse sidst i September, men navnlig i Oktober og
helt ud i November; iøvrigt overvintrer den her ogsaa
ringe Tal, omend langt den største Part drager videre til
sydligere Lande, og viser sig meget talrig i
Mellemeuropas større Søer og Sumpe. Foraarsgennemrejsen
falder i Marts og April. Den ses hos os i større og
mindre Flokke og er hos os sikkert den hyppigste og
talrigst forekommende Gaaseart. Dagen tilbringer de i
vore Fjorde, Bredninger og Vige, men om Natten trækker
de ind over Land paa Enge og Marker for at søge Føde;
sky og forsigtig som de er, kredser Flokken gerne flere
Gange over Stedet, hvor de agter at slaa sig ned; Føden
er hovedsagelig Græs og Urter, men ogsaa Korn, Bær,
Plantefrø o. 1.; i Saltvand fortærer de ogsaa Bændeltang.
Hvor større Flokke har græsset i Engene om Natten, ses
Sporene om Dagen som nedtrampet Græs, Ekskrementer
og afplukkede Dun. Naar de flyver, lader de ofte deres
vidtlydende Skrig høre, nærmest lydende som
kakak-kakakak; Varselsskriget lyder som et højt kep. Ved
Nattetid, naar de gaar og græsser, kan man komme dem
ret nær, om Dagen tager de Flugten paa lang Afstand.
Først i Maj kommer de i Norge til Ynglepladserne,
og Æglægningen finder Sted midt i denne Maaned. Reden
oftest paa græsbevoksede Holme i Elve eller
skovomkran-sede Søer, i nordligere Egne jævnlig i Læ af en Busk.
Reden biot en Hulning i Jorden, ofte paa en Tue, udforet
med lidt Græs, Mos og Fjer, men rigelig forsynet med
Fuglens egne graalige Dun, hvormed den dækker Æggene,
naar den forlader Reden. Æggenes Tal oftest 6—9, jævnlig
mindre; Farven graalighvid; 82—90 mm. lange, 55—60
mm. brede.
2. Kortnæbbet Sædgaas (Anser
brachy-rynchus Baillon).
Norsk: Kortnæbbet Sædgaas. Svensk: Spetsbergsgås.
Tysk: Kurzschnäblige Gans. Engelsk: Pink-footed Goose.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
