Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
Agerhønen er velkendt af alle; hvidbrogede Individer
er ikke helt sjeldne, endog renhvide Eksemplarer ses
nu og da.
Udbredt som Standfugl og Ynglefugl over største
Delen af Europa, op til 65" og ned til Mellem-Italien og
Mellem-Spanien, over Vest-Asien til Altai, mod Syd til
Kaukasus, Lilleasien og Nord-Persien; udspaltet i 8
Underarter. Paa Island og Færøerne findes den ikke, men i
England er den meget almindelig. I Syd-Norge er den
forholdsvis faatallig og meget vekslende i Tal, i historisk
Tid flere Gange indvandret fra Øst, men har Vanskelighed
ved at klare sig i snerige Vintre og dør paa mange Steder
jævnligt ud igen. 1 Sverrig findes den op til 65°, men er
kun almindelig i Mellem- og Sydsverrig. I Tyskland er
den meget almindelig.
I Danmark er den en meget almindelig og velkendt
Standfugl over hele Landet, særlig talrig i Vestjylland,
men de fleste Steder stærkt aftaget i Antal ved for stærk
Forfølgelse. Paa Bornholm og flere mindre Øer (Anholt
o. a.) fandtes den oprindelig ikke, men er indført i nyere
Tid. Mange Steder er udsat Agerhøns af mellemeuropæisk
Race, saaledes at Stamformen kun faa Steder findes ren
mere.
Trives særdeles vei overalt paa dyrket Jord, helst hvor
lidt Buske og levende Hegn kan yde den lidt Læ, men
ogsaa i Klitegne og paa Heder, derimod ikke i fugtige
Enge eller i Skov. En livlig og hurtig Fugl, der særlig er
i Bevægelse Morgen og Aften. Færdes udenfor Yngletiden
i Familieflokke, der først opløses, naar Fuglene tidligt paa
Foraaret, allerede i Februar-Marts, skiller sig ud i Par.
Særlig i Parringstiden lader navnlig Hannen sit kendte
„girrik" høre. Flyver nødigt, fjerner sig helst, løbende med
opstrakt Hals, hurtigt bort gennem Græsset; kun pludselig
skræmte, flyver hele Flokken med et Skrig og med
larmende Vingeslag op og flyver hurtigt, men lavt over
Jorden, et kort Stykke ligeud og kaster sig da atter.
Spredes Flokken ved gentagne Opjagninger, samles den
snart atter af den gamle Hane. Ynder Støvbade. Føden alle
Slags Frø, Korn, Knopper og Blade, i Hedeegne særlig
Bær, men ogsaa Insekter, Orme og Snegle fortærer de, og
denne animalske Føde skal navnlig udgøre Ungernes
Hovednæring.
Strengt monogame. Reden en Fordybning paa Jorden,
kun lidet udforet med Straa eller Løv, særlig i Græs-,
Korn-og Kløvermarker. I Maj lægges de hyppigst 12—15
ovale, lidt pæreformede Æg. Ikke sjeldent ses indtil 20 Æg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>