Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
rundt, idet den udstøder pibende, hvæsende og skogrende
Skrig („Spil"), der høres langt bort og lokker Hunnerne
til Legepladsen. Denne „Skogren", der lyder om Aftenen
og navnlig ved Daggry, høres allerede fra Slutningen af
Marts til ud i April og Maj. Hvor flere Hanner skogrer
paa samme Sted, kæmper de lidenskabeligt, men ikke
synderlig alvorligt. Parringen finder Sted lige efter
Skog-ringen. Ogsaa om Efteraaret kan man høre Hannerne
skogre.
Reden en Fordybning paa Jorden, under Lyng og
Porse-Buske eller i Underskoven; midt i Maj lægges
6—12, oftest 8—9, Æg; disse er bleggule eller graaliggule,
over det hele med lysere og mørkere orangebrune eller
leverbrune Pletter og Punkter, ofte størst paa Æggets
smalle Ende; dets Længde 47—54 mm., Bredden 33—38
mm. Ruger 24 Dage. Hunnen holder fast paa Reden og
dækker Æggene, naar den forlader dem. Ungerne er
flyvefærdige, naar de er 10—14 Dage gamle.
Efter Parringstiden holder Hannerne sig for sig selv,
idet de under Sommerfældningen lever skjult og stille.
Om Efteraaret slutter de sig til Familieflokkene, og
Ur-hønsene ses da jævnlig i mindre eller større Flokke.
2. Tjur (Teträo urogållus Linné).
Norsk: Tiur (♂), Røj (♀). Svensk: Tjäder. Tysk:
Auerhuhn. Engelsk: Capercaille.
Hannen: Hoved, Hals og Forryg askegraa med
mørkebrun Vatring, biot er Forhovedet og Strubens Fjer,
der er stærkt forlængede og nedhængende som et Skæg,
ensfarvet graasorte med lidt grønlig Metalglans. Forbrystet
sort med stærktskinnende grøn Metalglans. Bagryg,
Kropsider, Overgump og Overhaledækfjer sorte med stærk
askegraa Vatring; de længste Overhaledækfjer med hvide
Spidser. Skuldre, Vingedækfjer og de indre Armsvingfjer
sortebrune med stærkt fremtrædende chokoladebrun
Vatring og hvidgraalige Fjerspidser. Undervingedækfjerene
overvejende hvide, Armhulefjerene renhvide, dannende
en fremtrædende hvid Fjerdusk i Vingerandens indre
Hjørne. Bagbryst og Bug sorte, stærkt hvidbrogede, navnlig
i Midtlinien og paa Siderne. Underhaledækfjerene sorte,
tildels med hvide Spidser. Haandsvingfjerene mørkebrune
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
