- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 23. Fugle I. Andefugle og Hønsefugle (R. Hørring) /
228

(1907)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

228

Rypeslægten (Lagopus Brisson).

Middelstore Fugle; ikke synderlig fremtrædende
Kønsforskel, hverken i Farver eller i Størrelse.
Den brogede Sommerdragt derimod meget forskellig
fra den som Regel hvide Vinterdragt. Vingerne naar
ikke ud over Halespidsen. 16 Styrefjer.
Mellemfoden og Tæerne fjerklædte helt ud til yderste Led,
Fodsaalerne nøgne, men ganske skjulte i Fjerene;
Kløerne om Vinteren lange, korte om Sommeren.
Monogame; Hannen holder sig ved den rugende
Hun. Har 3-dobbelt Fældning, idet en
Efteraars-dragt indskydes mellem Sommer og Vinterdragten.
Jordfugle, der løber hurtigt og behændigt. 5 Arter,
delte i mange Underarter, udbredte circumpolart.
Til Danmarks Fauna kan kun henregnes

1. Fjeldrype (Lagopus mütus (Montin)).

(Tetrao lagopus Scopoli, Lagopus alpinus Brandt).
Norsk: Fjeldrype. Svensk: Fjällripa. Tysk:
Alpenschnee-huhn. Engelsk: Ptarmigan.

I Vinterdragten er begge Køn helt renhvide, biot er
Halens Styrefjer, med Undtagelse af de to midterste, sorte
med brede, hvide Spidser. Hannen har en bred, sort Stribe
fra Næb til Øje, hos gamle Hunner mangler denne ganske,
medens den hos unge Hunner kan ses mere eller mindre
utydelig. Svingfjerenes Skafter mørkebrune.

Hunnen, der i Modsætning til Hannen i Yngletiden
(Juni-Juli) bærer en ren Sommerdragt, er i denne paa hele
Oversiden, Forhalsen, Forbrystet og Kropsiderne brunsort
med brungule og graalige Tværbaand og Fjerspidser og
lidt indblandet Tværvatring. Største Parten af
Vingedækfjerene, alle Svingfjerene og hele Bugen renhvide; Halens
Styrefjer sorte med hvide Spidser, de to mellemste af
Ryggens Farve.

Hannens ufuldstændige Sommerdragt, der ogsaa er
kendelig paa den sorte Ansigtsstribe, fortrænger kun den
hvide Vinterdragt paa hele Oversiden, Hovedet og For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:12:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/23/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free