Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
Vingelængden 19.5–20.5 cm. Hunnens Legemslængde
34.5—38.5 cm., Vingelængden 18.5—20 cm.
Udbredt som Standfugl i det nordlige Skandinavien,
mod Øst i alt Fald til Uralbjergene, i Skotlands Højfjælde
og i Alpernes og Pyrenæernes Højlande. I Nordasien,
Japan, Nordamerikas arktiske Egne, Grønland og Island
findes en meget nærstaaende Form v. rupestris (Gmelin),
der ogsaa omkring 1890 med Held er indført paa Færøerne.
Fjeldrypen hører hovedsagelig hjemme i arktiske,
skovløse, nøgne Egne med sparsom, lav Hedevegetation;
hvor den findes under sydligere Breddegrader, træffes den
kun i Højfjeldene ovenover Skovgrænsen, hvor den finder
en lignende Temperatur og lignende Naturforhold. I Sverrig
forekommer den saa sydligt som til Dalarnes nordlige Dele.
Ejendommelig er dens Forekomst i saa sydlige Egne som
Alpernes og Pyrenæernes Højland, vidt adskilt fra dens
nordiske Artsfæller, men disse Forekomster maa betragtes
som Kolonier, efterladte i de kølige Højfjelde, da Istidens
tilbagevigende Ismasser efterhaanden trak Artens
Udbred-ningszone længere imod Nord.
I Danmark kendes Fjeldrypen ikke fra historisk Tid,
men den har sikkert været almindelig her i Perioderne
før og efter Istiderne, da Landet laa skovløst og nøgent i
Israndens Nærhed og bød denne Rypeart passende
Forhold. Hidtil har man imidlertid ikke fundet andet sikkert
Spor af Arten end et Stykke af Fingerleddene af et Individ,
fremdraget i saadanne Lag i Nørre-Lyngby Klint ved
Vesterhavet, at man deraf mener at kunne slutte, at det har levet
her i Begyndelsen af Skovtiden.
Fjeldrypernes Føde er ganske overvejende Blade og
Knopper af Birk, Dværgpil og alle Slags Hedeplanter, som
Fjeldsimmer, Rævling, Tyttebær, Blaabær o. 1., hvis Bær
tillige udgør deres kæreste Føde om Efteraaret. Deres Kro
kan ofte findes helt stoppet med disse Fødemidler og
da af Størrelse som en knyttet Næve; de siges at gøre
dette mod indtrædende Uvejr. Om Vinteren, naar Sneen
helt dækker Højfjældet, søger de ned i den øverste
Skovgrænses Pile- og Birkekrat og bjerger da Livet ved at
grave sig gennem Sneen ned til Vegetationen; de finder
da tillige Læ og Skjul i disse Snehuler. Naar de i deres
renhvide Vinterdragt sidder i Sneen, ses hovedsagelig kun
det sorte Næb og Hannens Änsigtsstribe. I Træerne sidder
de aldrig, men gerne paa Sten o. 1.
Yngler paa Fjeldhederne. I Parringstiden lader Hannen
sit ejendommelige snorkende Parringsraab lyde. Reden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
