- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 23. Fugle I. Andefugle og Hønsefugle (R. Hørring) /
232

(1907)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

232

I Danmark har Dalrypen efter al Sandsynlighed ogsaa
levet i forhistorisk Tid, maaske endog senere end
Fjeldrypen, men sikre Rester af den er endnu aldrig fundet
her, omend visse Fund af Rypeknogler mulig skal
henføres til denne Art. I vore Vildthandeler sælges den
almindeligt i sin Vinterdragt under Navnet „Norsk Rype",
importeret fra det nordlige Skandinavien.

Den i Storbritanien og Irland samt paa Hebriderne og
Orknøerne levende Dalrype, der er udformet til en særlig
Art, Skotsk Rype (Lagopus scöticus (Latham)), er blandt
andet ejendommelig ved de af Øklimaet fremkaldte
mørke Farver; saaledes har den helt mistet den hvide
Vinterdragt og dermed Sommerdragtens hvide Underside
og de hvide Vingedækfjer, ligesom Svingfjerene altid
er mørkt graabrune. Hannen er over det hele mørkt
rødbrun med sorte Tværbaand og sort Tværvatring;
Forhals og Forbryst renest og varmest farvede; Rygsiden
mere gulbrunlig; Bagbryst og Bug sortebrune, ofte med
hvidlige Fjerspidser. Hagen hvidlig. Benenes
Fjerklædning lyst graalig-brun eller hvidgraa. Hunnen lysere
broget, rødbrun med bredere sorte Tværbaand og
Tværstriber og gule Fjerspidser paa Ryggen.

Her nævnes denne Art kun, fordi den som Jagtvildt,
under dens engelske Navn Grouse, er udsat flere Steder
i Jylland, hvor den synes at kunne trives og ialtfald
jævnligt har ynglet og formeret sig i Frihed. Med Danmarks
Fauna har denne kunstigt indførte Art iøvrigt intet at gøre.

Bastarder kendes mellem Dal- og Fjeldrype og mellem
Dalrype og Skotsk Rype.]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:12:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/23/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free