Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
Hovedets Underside findes et Par Følehorn og
bagtil Munden, hvis væsentligste Del er den
led-dede Snabel, som i Hvilestilling ligger hen
mellem Hofterne.
Hovedets Over- og Underside er næsten altid
tydelig afgrænset fra hinanden, idet dets Forrand
er kantformet udfladet og skarp eller temmelig
brat rundet, saa Randen bliver but. Oversiden,
mellem Øjnene og fremefter, benævnes Issen
(vertex) (Fig. 1 a 2), medens den øverste og
midterste, mod Siderne skarpt afgrænsede Del af
Undersiden kaldes Panden (frons) (Fig. 1 b8);
Grænsen mellem Isse og Pande hedder, i Tilfælde
hvor intet andet er nævnt, Hovedets Forrand eller
blot Forranden. Hele Hovedets Underside, der
ikke kan sees ovenfra, benævnes Ansigtet (facies)
(Fig. 1 b); den nederste, sædvanlig skarpt
afgrænsede Del af dette er Clypeus (Mundpladen) (Fig.
1 b 14), som dækker Roden af Snabelen; hos
Ful-goriderne findes som en Slags Fortsættelse af
Clypeus en Overlæbe (labrum). Paa hver Side af
Panden og nedenfor Øjnene ligger Kinderne (genæ)
(Fig. 1 b 12), hvis Fortsættelse opefter mellem
Pande og Øje indtil Hovedets Forrand kaldes
Tindingerne (tempora) (Fig. 1 b 10), der som Regel
indeslutter Følehornsgruberne (Fig. 1 b 9); ved hver
Side af Forbindelsen mellem Pande og Clypeus
findes Kindpladerne (loræ) (Fig. 1 b 13), som
svarer til Hovedets Sidelapper hos Tægerne; disse
Kindplader er dog ikke altid tydelige; undertiden,
saaledes hos adskillige Fulgorider, ligger de ikke
1*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
