Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
8. Oversiden mørk. Forhalvdelen af Forryggen lys,
men med en mørk Afbrydelse i Midten.
Halvdækvingernes Yderside med 2 trekantede, hvide Pletter
............................. v. dimidiatus H. Sch.
— Oversiden lys. Paa den bageste Del af Forryggen
en bred, mørk Længdestribe, der fortsættes over
Scutellum (ofte dog med en smal, lys Midtlinie),
undertiden ogsaa over Issen. Halvdækvingerne mere
eller mindre mørkt længdestribede (Fig. 41 a).....
............................... v. lineåtus Fabr.
9. Mørk. Issen, Forryggens Forrand og
Halvdækvingernes Yderrand lyse (Fig. 41 c) v. marginellus Fabr.
— Halvdækvingerne brunlige, med 2 lyse Pletter ved
Yderranden, eller brunspraglede; ofte en lys Plet
ved Clavusspidsen.............. v. ustulatus Fail.
— Halvdækvingerne med en lys, skæv Plet ved
Ydersiden foran Midten...................v. gibbus Fail.
— Halvdækvingerne mørke, med 2 lyse Baand, det
ene (skæve) foran Midten, det andet og mindre i
Form af en Plet foran Spidsen. En lille lys Plet
under Clavusspidsen (Fig. 41 b).. v. fasciatus Fabr.
— Kun Forryggen bagtil samt Scutellum og Spidsen
af Halvdækvingerne mørke.... v. præustus Fabr.
— Ligeledes, men Halvdækvingernes mørke Farve til-
stede i Form af en bred Længdestribe ved
Inderranden......................... v. vittåtus Fabr.
Varieteten ruféscens Mel. er sjælden; alle de
øvrige er mere eller mindre almindelige og parrer sig i
Flæng. Overgange fra den ene Farvevarietet til den anden
er hyppige. Ikke sjælden træffes smukt eller karakteristisk
tegnede Former, der ikke vil kunne bringes ind under
ovenstaaende Oversigt. Iøvrigt er Arten meget konstant,
og Ubestandigheden i Farvetegning har næppe noget med
Racedannelse at gøre.
2. Ph. lineåtus Linn. (Fig. 43). Vor næststørste Art,
der ved sin smalle, ligebrede Form er let at adskille fra
de helt lyse Farvevarieteter af Ph. s pumårius. Pandens
Midtlinie er som hos de følgende Arter noget rendeformet
fordybet, men temmelig blank og ikke mat af fin
Punktering som hos spumårius. Halvdækvingerne med en
mørk Linie, der er skarpest og dybest farvet mod Roden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
