Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
r
Bierne er beklædt med Haar, som under stærk
Forstørrelse viser sig grenede. Hos nogle Slægter,
som Bombus, Psithyrus og Anthophora, danner
Haarlaget en tæt, pelsagtig Beklædning, der
næsten helt skjuler Huden, hos andre Slægter, som
Prosopis og Nomada, er Haarene saa sparsomt
til Stede, at disse Dyr næsten er nøgne. Haarene
afbleges hurtigt, saa den oprindelige Farve bliver
hvidlig eller graalig, og hos mange Hunner
afslides Haarklædningen i større eller mindre Grad
paa et tidligt Tidspunkt. Derved bliver Dyrene
vanskelige at bestemme, og Begyndere maa det
tilraades kun at give sig af med friske, rene
Eksemplarer.
# *
f
Man har kaldt Bierne for Blomsterhvepsene og med
Rette, idet de baade som Larver og som fuldt udviklede
Dyr er henvist til at leve af de vegetabilske Stoffer
Blomsterhonning og Blomsterstøv.
Larverne er blege, hvidagtige, fodløse Væsener, der
ikke er i Stand til at bevæge sig, men tilbringer hele
deres Tilværelse i Cellen, hvor Forpupningen ogsaa
finder Sted, og ernæres af Blomsterstøv, der i større eller
mindre Grad er blandet og sammenæltet med Honning.
Som Imagines lever Bierne udelukkende af
Blomsternektar, som de opsuger med Tungen, der hos de fleste
Bier er kort, men hos andre af betydelig Længde og
derved i Stand til at naa Bunden i temmelig dybe
Blomsterkalke. Humlernes Tunge f. Eks. er saa lang, at den kan
naa Nektargruberne paa Bunden af Rødkløverens
Blomster, og herved bliver disse Bier af stor landøkonomisk
Betydning, idet deres Tilstedeværelse i Blomstringstiden
er Betingelsen for en rigelig Frødannelse hos denne
vigtige Kulturplante.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>