Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
og udstrækkeligt. — Ved Halevedhæng (Cercer)
forstaas forskellige leddede eller uleddede Tilhæng, som
er hæftede paa Ryggen eller Bugen paa den yderste
tydelige Bagkropsring og ikke hører til Kønsdelene.
(Hos en Del Rovbiller).
Hele denne beskrevne Grundform af den ydre
Legemsbygning ændres imidlertid ofte paa forskellig Vis: Strubepladen
mangler hos Snudebiller. Følehornene kan have Plads under
Pandens Siderande nær ved Forranden og foran Øjnene, f.
Ex. hos Løbebiller, eller rykker op og fæstes i selve
Pandepladen, endog som hos mange Træbukke i Pandens bageste
Del mellem Øjnene. Følehornsleddene er snart mange, hos
danske Biller højst tolv, snart faa, mindst seks. Det inderste,
„Skaftet", sidder ikke umiddelbart paa Hovedet, men forbindes
dermed ved Følerroden. Følehornene kan være børsteformede,
perlesnorformede, savtakkede, kølledannede, knæede o. s. v. En
Udbredning af de yderste Led er karakteristisk for gødning- og
aadselædende Biller, og dette staar i Forbindelse med, at
Lugtesansen har sit Sæde her. — Øjnene kan have
forskellig Størrelse og Form, være indsnævrede paa Midten eller
delte hver i to. Biller, der holder til paa mørke Steder,
f. Eks. Køllebæreren (Claviger) i Myretuer, er ofte blinde, og
undertiden kan det samme være Tilfældet med enkelte andre
Former, der ikke lever skjult, saasom den lille, vævre
Aadsel-graver Leptinus testaceus mellem nedfaldne Blade.
Overlæbens Form kan være halvrund, firkantet, bredere end lang,
og dens Forrand kan være lige afskaaren, tandet, bugtet,
lappet o. s. v. Kindbakkerne kan have forskellig Størrelse, være
korte som hos Oldenborren eller mægtig lange som hos
Ege-hjorten. Ligeledes kan de variere stærkt i Form, være lange,
spidse og ved Grunden skarpttakkede hos udprægede
Rovdyr, men klodsede og i Spidsen mejseldannede hos
Planteædere. Kæbefølerne kan være traadformede eller kølleformede,
og deres sidste Led kan være økseformet, halvmaaneformet
eller frynset op i en Mængde Traade. Hos Vandkærarterne
er de paafaldende lange, endog længere end
Følehornene. Underlæbens Følere kan være udformede ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
