Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
ved Følehornenes Form: krogdannede, f. Eks. hos Oljebillen
(Meloé), kamdannede, f. Eks. hos mange Smældere o. s. v.
eller ved Følehornenes noget eller meget større Længde,
f. Eks. hos Moskusbukken (Aromia moscata) og
Tømmermanden (Astynomus ædilis). Fremdeles kan Hannen have
stærkt udviklede Kindbakker, f. Eks. hos Egehjorten (Lucanus
cervus) eller uens udviklede Kindbakker, idet den venstre
overgaar den højre i Størrelse eller afviger i Tændernes Antal
og Form, f. Eks. hos Agathidium af Aadselgravernes Gruppe.
Hannen kan endvidere bære særegne Udvækster paa første
Brystring, f. Eks. hos Rovbillen Bledius, Næsehornsbillen
(Oryctes) og Snudebillen Rhynchites betulæ, hos hvilken sidste
Udvæksten udgaar fra Undersiden af Brystringen.
Vandkalve-hanner har særlige Griberedskaber, nemlig Samlinger af smaa
Sugekopper paa Forbenenes Fod. Pupperøverhannen
(Calo-soma) har fire, andre Løbebillehanner to eller tre udbredte Led
paa Forbenenes Fødder. Hannen til Oedemera har stærkt
fortykkede, krummede Baglaar.
. Hunnerne har derimod plumpere Bagkrop, ofte ringere
Flyveevne og svagere Sanseorganer. Undertiden, som hos
Vandkalve, riflede Dækvinger, et Forhold, der yderligere kan være
mærkeligt ved, at ikke alle Hunindivider hos samme Art har
en saadan Vingeskulptur. — Hos mange Løbebiller har
Hannerne færre synlige Bagkropsringe end Hunnerne.
En gennemført, videnskabelig Gruppering af
Billerne, der klart udtrykker alle Formernes virkelige
Slægtskabsforhold, eksisterer ikke, og Grunden dertil er ikke
mindst den, at man endnu ikke har noget indgaaende
Kendskab til Hovedmængden af Larverne. — I denne
Sammenhæng bør det imidlertid fremhæves, at danske
Forskere og Samlere er blandt dem, der hidtil har givet
de fleste og bedste Bidrag til Oplysning om Billelarver.
Som oven nævnt er Larvens Legeme saa
forskelligt fra det fuldmodne Dyrs, at man paa Forhaand ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
