Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
glinsende renhvide, paa Kropsiderne med brunliggraa
Fjerspidser. Vingerne som i Sommerdragten.
Iris gloende rød med en smal gul Stribe om Pupillen.
Næbbet forholdsvis langt og spidst, ofte en Smule
opad-krummet, hvilket særlig ses paa Undernæbbet. Farven
mørk, rødlig paa Siderne og ved Undernæbbets Grund;
Næbspidsen lysere. Næblængden 45 — 53 mm.
Vingelængden 17,8—20 cm, Mellemfoden 59—67 mm, Mellemtaaen
67—74 mm. Hannen er stedse lidt større end Hunnen.
Unge Fugle ligner de gamle i Vinterdragt, men er
om Efteraaret til langt ud paa Vinteren kendelige paa flere
Rækker sortbrune Længdepletter eller Striber paa Hovedets
Sider, ligesom Toppene er endnu kortere og Issen og
Panden ofte endel hvidplettede. Deres Iris er gullig.
Den lille Dununge har sodbrun Ryg med 6 brede,
lyse, brunliggraa Længdestriber. Hele Undersiden renhvid.
Hovedets Overside sort med en stor aflang, firkantet, hvid
Plet midt i Issen; de mørke og de lyse Striber ned ad
Baghalsen lige brede. Ved disse Kendetegn og ved sit i
det hele meget lysere Udseende kan den let skelnes fra
den Graastrubede Lappedykkers Unge. Iøvrigt har den en
sort Stribe over Øjet, en under dette og Pletrækker paa
Strubens Sider; ned ad Halsen 6 sorte Længdestriber,
den forreste deler sig nedadtil V-formet. Hos de store
Dununger forsvinder de lyse Længdestriber paa Kroppens
Overside, hvorimod de bibeholdes paa Hoved og Hals.
Næbet sort med en lys Ring.
Først i April eller allerede tidligere anlægges
Fjerkraven og Sommerdragten; først i Oktober mistes
Fjerkraven, og Vinterdragten begynder at bryde frem.
Udbredt som Ynglefugl over hele Mellem- og
Sydeuropa, Nordafrika og i Asien fra Lilleasien over
Mellemasien helt ud til Østsibirien, Kina og Japan helt ned til
Nord-Indien; i de nordlige Dele af sin vidtstrakte
Ud-bredningszone er den overvejende Trækfugl, derimod
Standfugl i de sydlige Egne. I Grønland og Island er
den ikke truffet, og til Færøerne kommer den kun som
tilfældig Gæst. I England yngler den ret almindeligt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
