- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 30. Fugle II. Lomfugle, Vadefugle m. m. (R. Hørring) /
38

(1907) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

38

store Slavesø, i Landene om Hudson-Bugten og i
Labrador. I Grønland ruger den ret almindelig i Landets
sydligere Dele; paa Jan Mayen og Island yngler den
ligeledes almindelig, om end ikke i stort Tal. I den gamle
Verden er den, saavidt vides, Ynglefugl i det nordligste
Rusland, maaske ogsaa i det vestligste Nordasien, men
her gaar den jævnt over i en særlig Lokalrace C.
glacial i s adamsii Gray, der træffes over hele Sibiriens
og det vestlige Nordamerikas arktiske Egne. Til Færøerne
og de britiske Øer kommer den almindeligt i Træktiderne
og som Vintergæst; som saadan viser den sig nu og da
langs Mellemeuropas Vestkyster, endog i Middelhavet og
i Sydeuropas større Søer. I Norge kendes den mærkelig
nok ikke som rugende, men den typiske Form viser sig
om Efteraaret og Vinteren langs Vestkysten, hvor den
ogsaa jævnlig oversomrer. I Sverrig er den kun en
sjælden Vintergæst, og i Finland viser den sig mærkelig nok
ogsaa kun sjældent.

I Danmark kendes Islommen naturligvis ikke som
ynglende, men ikke helt sjældent viser den sig ved vore
Kyster som Vintergæst; antagelig er det Individer
stammende fra Nordrusland, som paa deres Træk ned langs
Norges Kyster naar helt ned i vore Farvande. Blandt den
lange Række danske Forekomster falder de fleste i
Tidsrummet Januar—Marts, enkelte ind i April, men ogsaa i
November er den iagttaget; alle disse Individer er dels
unge Fugle, dels gamle i Vinterdragt; enkelte oversomrer
hos os, og i Juni er en sjælden Gang baade en ung Fugl
(Frederikssund 10.6.1888) og en udvokset Fugl i ren
Sommerdragt (Løgstør 21.6.1891) skudte i Danmark. De
holder hos os ganske overvejende til i Fjorde og Sunde,
men nu og da er de truffet inde i de større Søer (f. Eks.
i Silkeborgsøerne) og Aaer eller har forvildet sig andre
Steder ind i Landet. I Dykkeevne naar den højst blandt
Lommerne, og forbausende lang Tid kan den holde sig
under Vandet.

I Maj søger de til Ynglepladserne; til saadanne vælges
større Søer med aabent, helst dybt Vand, enten i
Lavlandet eller oppe i afsides Fjeldegne. Reden paa en Holm,
eller nu og da paa Spidsen af et Næs, bygget som de
andre Lommers, ca. 40 cm i Diameter. Stridbar og lidet
selskabelig yngler kun et eller faa Par i hver Sø.
Stemmen under Flugten gek—gek—gek; foruroligede udstøder
de et latterlignende hu—hu —hu—hu—u; Parringsskriget
en ejendommelig, klagende Hylen, der kastet tilbage fra
Fjeldvæggene kan lyde højst uhyggeligt. De 2 Æg lægges

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:12:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/30/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free