Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
almindeligt paa en Del af Øerne. Ruger endvidere paa
Shetlandsøerne, Orknøerne, St. Kilda og Hebriderne samt
paa adskillige Steder langs Skotlands, Englands og
Irlands vestlige Kyster. Endelig ruger de paa Azorerne
og Madeira. Om Vinteren strejfer de endel rundt og
kommer da jævnlig i betydeligt Tal ind i Nordsøen og til
Europas og Nordafrikas Vestkyster. Til Norge kommer den
som en sjælden og tilfældig Gæst, dog skal den jævnlig
træffes paa Fiskebankerne ude til Havs.
I Danmarks Farvande synes Skraapen kun at vise sig
ret sjældent og tilfældigt, i alt Fald kender man gennem
Aarene næppe synderlig mere end omkring 15
Forekomster hos os. Ved Vestkysten er den saaledes erholdt
et Par Gange (Febbersted ved Hanstholm 3/a 1910,
Blokhus 23/3 1858), i Kattegat 18/e 1912, ved Vejle 7A> 1879;
Lillebælt synes mærkeligt nok at være det Sted, hvor
den træffes oftest, 6—8 Stkr. er saaledes skudte der i
Løbet af de sidste Aar; ved Møen blev den skudt i 1867
og helt nede ved Flensborg Fjord i Januar 1847. Oftest
er den iagttaget i September, men et Individ skudt i Juli
tyder paa, at unge Fugle her, som andre Steder, nu og
da oversomrer.
Udpræget Havfugl, der ses i større og mindre Flokke
fiskende langt ude paa de aabne Have. Deres Flugt er
fortrinlig; med de lange spidse Vinger vidt udspredte,
kun nu og da med et Par hurtige Vingeslag, sejler de
hen over Vandet søgende deres Føde. Denne bestaar,
foruden af alle Slags Aadsler, af Smaafisk, Krebsdyr,
Vingesnegle o. 1., som de dels snapper i Flugten paa
Vandskorpen, dels tager, idet de lægger sig paa Vandet; ofte
ses de liggende i Flok paa Vandet; de angives ogsaa at
dykke fortrinligt; paa Land sidder de paa hele Foden og
kravler med Møje frem. Til Ynglepladsen kommer de
allerede henimod Slutningen af Marts, og i April giver
de sig i Lag med ved Hjælp af Næb og Kløer at grave
deres c. 1 m lange, vinkelbøiede Redegang, i Bunden af
hvilken den med Græs, Rodtrævler og lidt Fjer udforede
Rede anlægges; oftest benytter de dog de gamle
Redehuller Aar efter Aar. Rederne ligger i Kolonier, ofte
sammen med Lundernes, i de græsklædte Skraaninger
oven-paa Fuglefjeldene; enkelte Steder skal de findes mellem
og under Urens Klippeblokke. Mellem Lunde-Hullerne
kendes Skraapens dels paa sin Moskuslugt, dels paa dens
spanskgrønne Ekskrementer foran Indgangen. I
Parringstiden er Skraapen meget støjende ved Redepladsen, idet
de i Parringsleg basker omkring 20 m op i Luften og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
