- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 30. Fugle II. Lomfugle, Vadefugle m. m. (R. Hørring) /
65

(1907) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

65

Par, men allerede i August begynder Efteraarstrækket,
der varer gennem September; dog træffes ogsaa enkelte
Individer helt ud i Oktober og ind i November, men den
synes aldrig at overvintre her; nu og da falder de om
Natten ved de danske Fyr. Den træffes om Sommeren
navnlig i frugtbarere Egne, hvor frodig Vegetation findes,
baade paa ikke alt for fugtige Enge og paa tørre, dyrkede
Marker, Kløvermarker, Roemarker o. 1., altid paa aabent
skovløst Land; de synes noget uregelmæssigt udbredt,
ofte skiftende i Antal fra Aar til Aar. Spredt, faatalligt
og uselskabeligt ruger Parrene i Monogami; aldrig træffes
flere Par paa samme Sted.

En sky og yderst forsigtig Fugl, der lever meget
skjult, løbende i Græsset med stor Hurtighed og
Færdighed; den ses derfor kun sjældent; under Løbet smutter
den frem, holdende Hovedet lavt og fremstrakt; kun meget
nødigt flyver den op og kaster sig da straks igen. Flugten
tung, lige ud og langsom. Som Regel erkender man kun
dens Nærværelse gennem Hannens ejendommelige
skrattende eller snerrende Parringsskrig, der høres fra Maj
helt ud i Juni og Juli, til Ungerne er udklækkede; det
gengives nærmest ved rärp—rärp eller snarp—arp, lydende
som naar man med Neglen gnider hen over en Kams
Spidser; høres ofte om Dagen, men særlig om Aftenen
og langt ud paa Natten, oftest stadigt gentaget; ikke
sjældent kan det lyde fra Græsset foran Ens Fødder, uden at
Fuglen dog kan ses; under Skriget skal Fuglen med
opret Hals strække Næbbet lige i Vejret.

Føden hovedsagelig Insekter, Orme, Snegle o. 1., dog
findes Plantefrø ogsaa jævnlig i dens Mave. Reden paa
Jorden eller hævet over denne paa et tørt Sted, paa
sammenskrabede Sivstumper eller lign., skjult mellem
Græs og anden Vegetation, Kløver eller lign.; den er
udforet med tørt Græs, Mos og Blade og indeholder fra 8
til 12 Æg; de ruges af Hunnen, der ligger meget fast
paa Æggene og ofte kan tages med Hænderne; ikke
sjældent ihjelhugges den af Leen under Slaaningen. Æggene
glatskallede; Farven hvid, med svagere eller stærkere
gulbrunlig Tone, med smaa og større, spredte, brune og
blaaliggraa Pletter, der ofte ved den butte Pol er
uregelmæssigere, stregformede og tætstillede, ofte mere eller
mindre sammenflydende. Længden 34—40 mm, Bredden
25—28 mm; de findes tidligst midt i Maj, men oftest i
Juni og Juli, nu og da ud i August. Ungerne forlader
hurtigt Reden og skjuler sig i Græsset, passet af
Forældrene, under hvis Vinger de ofte søger Ly; deres Skrig

R. Hørring: Fugle II. 5

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:12:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/30/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free