- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 30. Fugle II. Lomfugle, Vadefugle m. m. (R. Hørring) /
85

(1907) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

85

des anbragt; den bestaar af ophobede Sivstumper, Blade
af Vandplanter o. 1., foret med Græs og kan være ret høj.
De 8—10 eller endog 14 Æg, der lægges henimod
Slutningen af April, er endel vekslende i Form; Skallen glat,
men mat; Farven lys gulbrun med chokoladefarvede
spredte Punktpletter og større meget uregelmæssige
Pletter, de sidste som Regel omgivne af en ejendommelig
brunlig Skygge, ligesom Farven var flydt ud; nogle Æg
har ogsaa enkelte indblandede brunligt blaagraa Pletter.
Længden 40—48 mm, Bredden 29—33 mm. Baade Hannen
og Hunnen ruger i c. 3 Uger. Omkring Midten af Maj
ses gerne de første Kuld Unger, der straks gaar i
Vandet. Begge Forældre passer Ungerne og ses svømme
omkring med hele Flokken, idet de kun nødigt og ikke mere
end højst nødvendigt viser sig udenfor Sivene. Rørhønen
yngler som Regel 2, mulig endog 3 Gange aarligt; det
andet Kuld, der gerne er udklækket i Juli, er noget
mindre; endog i Slutningen af September kan man træffe
enkelte ganske smaa, nylig udklækkede Unger. De holder
sammen familievis, og de unge Fugle af 1ste Kuld hjælper
da med Pasningen og Fodringen af de yngre Søskende
tilhørende senere Kuld. Naar de har Unger, lader de en
klukkende Lyd høre, besvaret af Ungernes Piben, ellers
høres blandt deres mange Lyd oftest deres støjende skarpe
Skrig nærmest som kir—krek—krek.

Glædeligt er det, at denne smukke lille Fugl breder
sig i Landet, og Beskyttelse bør dette uskadelige Dyr
nyde, overalt hvor det viser sig.

5. Blishøneslægten (Fülica L.).

Næbbet formet som hos Rørhønsene, men
forholdsvis kraftigere og højere; Pandeskjoldet
(Blissen) meget større og strækker sig c. 2 cm bredt,
helt op over Panden til Øjnenes Bagrand.
Fjerklædning meget tæt og vandskyende, overvejende
mørk graasort. Halen ganske kort, baade
Over-og Underhaledækfjerene naar helt ud til de 14
eller 16 Styrefjers Spidser. Fødderne meget store
med meget lange Tæer, selv Indertaaen meget
længere end den lidt sammentrykte Mellemfod;
paa deres Sider udstyrede med store, brede, ejen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:12:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/30/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free