Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
Iris lysebrun. Næbbet, der er endel sammentrykt mod
Spidsen, er lysegraat med mørk Spids og gullig
Under-næbsbasis. Næblængden c. 24 mm. Vingelængden 23,5 —
26 cm, størst hos Hannerne; de forlængede Skulderfjer
og indre Armsvingfjer naar, paa den sammenlagte Vinge,
til Vingespidsen. Halen c. 14 cm lang, kan slaas ud til en
bred Vifte. Fødderne graaligt okkergule. Mellemfoden
60—63 mm, Mellemtaaen c. 33 mm.
De voksne Hanner bærer kun den ovenfor beskrevne
Parringsdragt lige i Yngletiden, fælder derefter de sort, hvidt
og graat farvede Hoved- og Halsfjer og faar da en Dragt,
der meget ligner de gamle Hunners, dog er de bl. a. altid
kendelige paa deres renhvide Bryst. Den egentlige
Fældning foregaar hos begge Køn om Efteraaret; Hannens
Parringsdragt erhverves først hen imod Yngletiden ved
Fældning af Halsens og Hovedets Fjer.
Unge Fugle ligner Hunnen, men har gulbrune
Tegninger paa de yderste Haandsvingfjers Yderfaner.
Dunungerne skal være gullighvide med
rødligbrune Længdestriber paa hele Oversiden og Underhalsen
og paa Forbrystet.
Paa sin ringe Størrelse er Dvergtrappen altid let
kendelig; fra Danmark kendes, saa vidt vides, ingen
Forekomst af Hanner i Parringsdragt.
Udbredt som Ynglefugl i Vestasiens sydligere Dele,
over de sydrussiske Stepper og Balkanhalvøen helt op
til Donau; endvidere i Middelhavslandene baade i
Nordafrika og i Italien og Spanien og almindelig helt op i
Nordfrankrig. Har i tidligere Tid enkelte Gange ynglet i
Tyskland, saaledes bl. a. i Vestpreussen og Thüringen.
Stand- og Strejffugl, der i de nordlige Dele af sin
Ud-bredningszone er en regelmæssig Trækfugl. Om
Efteraaret strejfer de ofte vidt om og viser sig da ret jævnligt
i Egne nord for Rugezonen, saaledes ikke helt sjældent
i Mellemeuropa. Fra Grønland, Island og Færøerne
kendes den ikke. Til de britiske Øer forvilder den sig nu
og da om Vinteren, men yngler aldrig der. I Norge har
den vist sig 3 Gange som tilfældig Gæst, og fra Sverrigs
sydligere Dele foreligger der en længere Række Fund;
ogsaa i Finland er den nu og da set.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>