Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
Iris brun. Næbbet, der er 20—21 mm langt, er sort,
dog rødt ved Grunden bag Næseborene. Benene
brunsorte. Vingelængden 19—20 cm. Halen 11 —12 cm lang.
Mellemfoden 30—34 mm, Mellemtaaen c. 27 mm.
I Vinterdragten mangler den sorte Indfatning om
Struben, der er plettet med mørkebrunt.
De unge Fugle er kendelige paa, at Ryggens Fjer
har sorte Tværbaand lige foran de hvidlige Spidser;
Strubeindfatningen ret utydelig tegnet.
Braksvalen vil altid være let kendelig ved hele sit
svaleagtige Ydre med de lange Vinger og den lange,
kløftede Hale, i Sommerdragten ogsaa paa sit smukke
Strubeskjold.
Udbredt som Ynglefugl i Sydeuropa og
Middelhavslandene, mod Øst over Lilleasien til Turkestan og Indien.
Ruger i Sydfrankrig og særlig paa den pyrenæiske Halvø,
i Ungarn og paa Balkanhalvøen; de europæiske
Braksvaler overvintrer i Nordafrika. Enkelte Individer forvilder
sig af og til op i det øvrige Europa; saaledes truffet mindst
26 Gange i England, men blot 2—3 Gange i Tyskland.
Fra Skandinavien kendes den ikke, men i Norge har,
mærkeligt nok, en nærstaaende Art, G. melanoptera
Nordmann, vist sig en enkelt Gang; den er
hjemmehørende bl. a. i Sydrusland og er kendelig paa sine
brunsorte Undervingedækfjer og Armhulefjer, uden
kastaniebrunt.
I Danmark har denne sjældne Fugl kun vist sig en
Gang, idet et Individ blev skudt paa Ulfshale paa Møen
18. 5. 1831.
Braksvalen hører hjemme paa aabne, sandede Sletter
eller paa træløse, vidtstrakte Græsmarker, helst i
Nærheden af Floder, Sumpe, Saltsøer o. 1. Her færdes de
selskabelig, snart i smaa, snart i store Flokke; ofte ses
de paa Brakmarker, deraf Navnet. De lever udelukkende
af større Biller, Græshopper, Guldsmede o. 1., som de
hovedsagelig paa Svalernes Vis fanger i Luften,
rastløst jagende, snart højt, snart lavt over Jorden. Deres
Flugt er behændig og hurtig, og de skal i Luften, baade
i Form og Opførsel, paafaldende .meget minde om en lille
Terne; ogsaa deres Skrig, som de idelig lader høre, skal
i høj Grad ligner Ternernes, særlig Splitternens. Paa
Jorden løber de godt og hurtigt, stadig vippende med den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
