Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
øerne er den derimod en enkelt Gang fundet ynglende,
men er dér iøvrigt en ret almindelig Efteraars-,
Vinter-og Foraarsgæst. Almindelig i England, ofte overvintrende.
I Norge ruger den langs Kysterne op til 67°, og i Sverrig
ynglede den tidligere almindeligt helt op i Uppland, men
er nu aftaget meget i Antal.
I Danmark er den en særdeles almindelig og meget
talrig Ynglefugl, sikkert langt vor talrigste rugende
Vadefugl; den ses overalt baade langs Kysterne, rugende paa
Strandenge og Marsker, og inde i Landet paa lavtliggende
Marker og fugtige Enge, ogsaa paa mere tørre
Græsmarker. Trækfugl, der om Foraaret som Regel allerede
begynder at komme i sidste Halvdel af Februar og
tiltager i Antal i Løbet af Marts Maaned, da mange ogsaa
ses paa Gennemrejse mod N.Ø.; de ses da om Dagen
trækkende højt i Luften i smaa eller større Flokke; ogsaa
om Natten kan man høre dem trække, vistnok dog i
ringere Antal; jævnlig falder de da ved danske Fyr; enkelte
trækker endnu ind i April. Ligesaa snart det falder ind
med lidt Varme, deler Flokkene sig ud i Par og søger til
Rugepladserne; ved indtrædende Kulde samler de sig ofte
igen i Flokke; endnu ind i April kan saadanne iagttages.
I Luften er Viben let kendelig paa sine meget brede,
ejendommeligt formede Vinger, som under Flyvningen
ikke rettes helt ud, men holdes bøjede i Haandleddet.
Flugten ret langsom og tung, men om Foraaret i
Parringstiden viser den sig som en fremragende Flyvekunstner,
der tumler sig i Luften med pludselige Fald og Sving og
delvise Kolbøtter, stadig udstødende sit skingrende
Par-ringsskrig; paa Jorden indtager de da ogsaa
ejendommelige Stillinger, tripper omkring Hunnen, vipper med
Overkroppen og støder Næbbet ned i Jorden. Paa Rugepladsen
er den meget vagtsom, urolig og støjende, særlig naar
den har Unger, og den slaar ned mod enhver Forstyrrer,
idelig udstødende sit velkendte Skrig, der nærmest lyder
som kii—vit, ofte ledsaget af en ejendommelig
brummende Vingelarm. Rovfugle og Krager, der nærmer sig
deres Yngleplads, omkredser de flokkevis og fordriver dem
ved deres Skrigen og Skinangreb. Deres Skrig høres om
Sommeren langt ud paa Natten. De løber hurtigt paa
Jorden; i Middagstimerne hviler de, liggende paa Jorden.
Føden er paa Engene hovedsagelig Orme, Snegle og alle
Slags Insekter, langs Kysterne ogsaa Krebsdyr, smaa
Muslinger o. 1.
Monogam; ruger aldrig i egentlige Kolonier, ofte
spredt og parvis; mange kan dog paa passende Lokali-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>