Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
Issens Bagkant og om Fuglens Rygside er meget
utydeligt.
Den Hvidbrystede Præstekrave er paa Afstand altid
kendelig paa sit skinnende hvide Forbryst og ved altid
at mangle de sorte Kanter paa den hvide Halsring.
Udbredt som Ynglefugl langs Kysterne og ved
Saltsøer lige fra det nordlige Afrika over Syd- og
Mellemeuropa op til den sydlige Del af Skandinavien; mod Øst
almindelig i Egnene om det Sorte Hav og det Kaspiske
Hav samt ved Saltsøerne i Mellemasien helt ud til Kinas
og Indiens Kyster. Trækfugl, der overvintrer i det
mellemste og sydlige Afrika og hele det sydlige Asien samt
langs dettes Stillehavskyster. Fra Grønland, Island og
Færøerne kendes den ikke. I England yngler den i de
sydligste Dele, ellers sjælden; findes ikke i Skotland. I
Norge findes den som ynglende kun paa Jæderen. I
Sverrig findes den, om end ret faatallig, kun rugende
adskillige Steder i Skaane og træffes nordligst op til
Göteborg-Egnen.
I Danmark er den en ret almindelig Ynglefugl, der
dog i Antal staar endel under den almindelige
Præstekrave. Den træffes hos os omtrent udelukkende langs
Havkysterne, nu og da i Klitsøerne og i ferske Vande
lige ved Kysten; den ruger baade i Jylland og paa Øerne
samt paa mange Smaaøer og Holme. Særdeles almindelig
er den langs Jyllands Vestkyst og i Limfjorden, mindre
talrig paa Fyn og Sjælland, dog almindelig f. Eks. langs
Odensefjord o. a. St. Dens Ankomst- og Afrejsetider falder
omtrent sammen med Præstekravens; mulig kommer den
en Smule senere end denne, viser sig dog om Foraaret
allerede i Marts. I Levevis og Væremaade staar den
ogsaa Præstekraven nær; dens Rede findes langs Kysterne
ofte sammen med og samtidigt med dennes. Ved Reden
er den mere stilfærdig; deres Skrig lyder endel
anderledes end de andre Præstekravers, gengives ved et blødt
duyit. Reden kendes fra de andre Præstekravers ved,
at Fuglen samler en Mængde smaa Stykker tør
Kogød-ning, Jordknolde o. 1. i Redeskaalen, jævnlig i saadanne
Mængder, at Æggene næsten er dækkede deraf; dette Fyld
skubber den til Side, naar den skal ruge, og lægger det
atter omhyggeligt paa, naar den vil forlade Reden.
Æggenes Antal normalt kun 3; deres Længde oftest 31 —
34 mm, Bredden 23—24 mm. Den matte Skals Grundfarve
ofte lidt mørkere, som Regel olivengraalig eller gulbrunlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
