Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Overhalsen og hele Ryggen brungullig graa, ligeledes med
udflydende sorte Pletter. En smal Pande- og
Øjenbryn-stribe, Hovedets Sider samt hele Dyrets Underside
hvidlig. Fra Næbbet gennem Øjet en smal, afbrudt, sort Stribe.
I Sommerdragten kan denne ejendommelige, brogede
Fugl ikke forveksles med nogen anden Art; i de andre
Dragter kendes den lettest paa sin mærkelige Næbform.
Udbredt som Ynglefugl ved Kysterne i Nordeuropa
ud gennem Nordrusland og langs Sibiriens Kyster helt
ud til Alaska og videre gennem det arktiske Nordamerika,
her udskilt som en egen Underart; ruger ogsaa paa
Spitsbergen, Kolgujev og Novaja Semlja. Trækfugl, der træffes
næsten over hele Jorden; for største Delen overvintrende
i hele Afrika helt ned til Kap, ved det sydlige Asiens
Kyster, paa de indiske Øer og i Australien samt i
Mellem-og Sydamerika helt ned til det sydlige Brasilien og Chile.
Mindre Flokke overvintrer ofte i Landene langs det
nordlige Atlanterhavs Kyster. I Grønland yngler den ret
almindelig langs Vestkysten og meget almindelig i
Nordøst-Grønland. Paa Island og Færøerne yngler den næppe, i
alt Fald kun sjældent, men er her meget talrig paa
Gennemrejse, særlig i Maj og August; endel overvintrer paa
disse Øer. I England kendes den heller næppe ynglende,
men er meget almindelig i Træktiderne, tildels
overvintrende. I Norge og Sverrig er den derimod særdeles
almindelig, som rugende i Skærgaardene langs Kysterne helt
op til Nordkap og Bunden af den botniske Bugt, særlig
talrig i de nordlige Egne, mindre talrig i det sydlige
Skandinavien, dog rugende langs Kysterne helt ned til Skaane;
den træffes aldrig inde i Landet, ikke engang inde i
Fjordbundene. Langs Nordtysklands Østersøkyster har den sin
Sydgrænse, findes bl. a. rugende paa Rugen og
omliggende Øer.
I Danmark er den en ret faatallig og udpræget
stedegen Ynglefugl, der gennem Tiderne har holdt sig til et
forholdsvis lille Antal Rugepladser, som udelukkende findes
paa sandede og stenede Havkyster, helst med rigelig
Strandvegetation, næsten alle paa Smaaøer og Holme.
Blandt danske Rugepladser kan nævnes Øerne langs
Slesvigs Vestkyst, Blaavandshuk, Hirtsholmene og navnlig
Nordre Rønner samt et Par Steder paa Læsø, hvor
Stenvenderen er ret talrig; endvidere paa Kyholm, Lindholm
og Bosserne ved Samsø, paa Hesselø og paa Vrøjen ved
Kallundborg, Musholm i Storebelt, Saltholmen, Møen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>