Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
eller kileformet Flok, og om Natten, da deres Skrig lyder
som lululululu; de slaar sig ned ved flade, sumpede og
dyndede Kyster, baade langs Havet i Fjorde og Vige og
inde ved Søer, Kær, Moser o. a. ferske Vande; her søger
den livlige og hurtige Fugl ivrigt sin Føde, idet den jager
sit Næb ned i Dyndet, snapper Smaafisk o. 1. eller
skummer Vandets Overflade med Næbbet; oftest ses de 2—10
Stkr. sammen, jævnlig i Selskab med Rødben. Dens
Lokketone lyder nærmest som et fløjtende, ret skarpt tjiy—
tjiy—tjiy; den lokkes let nær, naar man efterligner dette
Skrig. Som Regel er de meget sky og vagtsomme og
letter paa lang Afstand, skrigende kliri. Flugten hurtig,
Vingerne holdes ret bøjede, saaledes at Haandsvingfjerene
er parallele med Kroppen; jages den op, udstøder den et
kri—kri eller kri—ke, kri—ke—kri og stiger derpaa højt
i Luften. Føden Insekter, særlig Biller, Krebsdyr, Orme
o. 1., men ogsaa Paddelarver og Fiskeyngel. Ogsaa denne
Art svømmer gerne, naar Vandet bliver den for dybt, og
den kan, særlig naar den er anskudt, dykke ret behændigt.
I Skandinavien findes deres Rugeplads paa Fjeldene,
oftest i Omegnen af en Mose, Sø ell. 1., næsten altid
anlagt paa helt tørre Steder, gerne i og ved Krat eller
ligefrem i Fyrreskov eller ved skovomkransede Sumpe,
hvor de da søger deres Føde. Reden ofte paa en Tue
eller i Læ af en Træstub eller en væltet Træstamme,
blot en Fordybning oftest udforet med lidt Straa, smaa
Barkstykker eller Lav. De 4 Æg lægges sidst i Maj eller
først i Juni og ruges af begge Køn, dog mest af
Hannen, der ogsaa vogter Ungerne; de pæreformede Æg
er lysebrunligt hvide eller graahvide, af og til med lidt
grønligt Skær, over det hele med meget uregelmæssige,
mellemstore, ret smaa og ganske smaa, mørkt
chokoladebrune Pletter og Punkter samt store, graablaalige
Skalpletter; jævnlig ogsaa med fine, snirklede Streger.
Længden oftest 47—52, Bredden 32—34 mm.
5. Bartramsklireslægten (Barträmia Lesson).
En lille, afvigende Slægt, der kun omfatter en
Art, omtrent af Størrelse som en Horsegøg; dens
Farver minder om en lille Regnspoves. Næbbet
lige, lidt kortere end Hovedet, ret tyndt og trindt,
med indbøjede Næbrande, blødhudet ud til den
ret butte, lidt tykkere yderste Fjerdedel, der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
