Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
og ved det Sorte Hav samt mod Øst gennem Lilleasien og
hele det sydlige Asien helt ud til Kina. Undtagelsesvis
har flere Par i de senere Aar ynglet saa nordlig som i
Belgien, hvor en stor Invasion pludselig fandt Sted i 1907.
I Tyskland kan den endnu yngle en sjælden Gang. 1 de
nordlige Dele af sin Udbredningszone er den Trækfugl;
af og til strejfer om Efteraaret enkelte Fugle mod Nord
og viser sig langt op i Mellemeuropa. Fra Grønland,
Island og Færøerne kendes den ikke. Heller ikke i Sverrig
eller Norge har den vist sig. I England har den derimod
vist sig omkring et halvt Hundrede Gange.
I Danmark har Stylteløberen kun vist sig et ringe
Antal Gange som en meget sjælden Gæst. Den skal
saaledes være skudt henimod Slutningen af det 18de
Aarhundrede paa Christiansø; paa Lindholm ved Møen blev
et Individ skudt i Efteraaret 1825. I Odense Fjord ved
Eliasminde skal den være iagttaget i Vinteren 1864—65,
og endelig blev to Eksemplarer skudt i Efteraaret 1882
i Klodskov Enge paa Falster og et paa Søndervig
Holmsland ved Ringkøbing Fjord d. 11. 10. 1882.
Sin Rugeplads har Stylteløberen i Sumpe ved Søer
og Floder, men ogsaa i Laguner ved salt Vand. I Ungarn
ruger den i stort Antal i de vidtstrakte Sumpe, ofte
samlede i Kolonier. Reden skal snart være godt bygget af
grovere og finere Rodtrævler eller udforet med Sivstumper,
snart udforet med Mudder eller er blot en Fordybning
i Sandet; ofte ligger den paa en Tue i Vandet eller paa
en Forhøjning paa fugtig Bund. Ved Reden skal den ikke
være meget sky; med et højtlydende Skrig, kit—kit—kit,
søger den at drage Opmærksomheden fra Æg og Unger;
dens Lokketone skal lyde som tjuit og minde meget om
Sortklirens. I Flugten, der er let og god, men med ret
langsomme Vingeslag, strækker den de lange Ben lige
bagud som en lang, rød Hale; Halsen er da fremstrakt
med lidt nedadvendt Næb. Sidst i April eller, som i
Spanien, først i Maj eller senere lægger den sine 4 Æg;
disse ligner Klydens, men er noget mindre og tillige
mindre langagtige; Grundfarven ofte mørkere brunlig.
Længden 43—47 mm, Bredden 30—32 mm.
I Træktiderne ses de i større Selskaber langs
Havkysterne. Føden, der navnlig bestaar af Insekter og smaa
Krebsdyr, men ogsaa af smaa Bløddyr, Frø- og Fiskeyngel
samt Alger, søger den vadende paa lavt Vand i Dynd og
Slam; sin Føde piller den dels op fra Vandets Overflade,
dels fra Bunden ved at jage sit lange Næb ned i denne.
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
