Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
lig langs Landets Kyster, baade For- og Efteraar. I
Sverrig kendes den ikke rugende, derimod almindelig paa
Gennemrejse om Efteraaret.
I Danmark ruger Dvergrylen selvfølgelig aldrig, men
er en ret almindelig omend faatallig Fugl paa
Gennemrejse om Efteraaret. Paa Foraarstrækket ses den ret
sjældent her; enkelte Individer træffes nu og da ved vore
Kyster i April og navnlig i Maj; en sjælden Gang
angives en større Flok at være set her hen imod Slutningen
af denne Maaned. Omkring 24de Juli begynder de første
voksne Fugle at vise sig hos os paa Nedrejse fra deres
højnordiske Rugepladser, og derefter ses Dvergryler i August og
navnlig i September og da næsten udelukkende unge Fugle,
kendelige paa deres lyse, uplettede Underside; sjældent
forekommer de i større Flokke op til 15—20 Stkr., som
Regel ses blot nogle Stkr. ad Gangen, gerne i Selskab med
Ryler, men ogsaa sammen med Temmincks Ryler og
Krumnæbbede Ryler, stedse ved låve, sumpede
Havkyster; enkelte ses ind i Oktober, men efter Midten af
denne Maaned er de som Regel alle borte igen.
Til Novaja Semlja kommer den efter Midten af Juli
og forlader Rugepladserne i Begyndelsen af August. I
Finmarken vælger den sin Rugeplads nær Havet paa tør
Lyngmark med meget lav, alpin Vegetation, gerne nær
Sumpe og Vandhuller, hvor den søger sin Føde; her
ruger de enkeltvis eller i smaa Kolonier, oftest i Selskab
med de stedse meget talrigere Temmincks Ryler. Reden
en godt skjult, lille Fordybning, udforet med Blade af Pil,
Birk og Lyng, sjældent med Græsstraa. De 4, sjældent 3,
Æg lægges her i sidste Halvdel af Juni eller i Begyndelsen
af Juli; deres Grundfarve lyst gul- eller graaligbrun,
over-saaet med rødbrune Pletter, størst og tættest om den butte
Ende. Deres Længde 26,7—32,1 mm, Bredden 19,5—21,7.
Baade Han og Hun har Rugepletter, dog synes navnlig
Hannen at ruge, og denne er vist ene om at passe de
smaa Dununger. Medens Hunnen skal være ret sky ved
Reden, er i disse afsides Egne den rugende Han ganske
overordentlig tam og tillidsfuld; den lægger saaledes ikke
mindste Skjul paa, hvor den har sin Rede, idet den
ubekymret gaar paa denne, selv om Reden ligger lige foran
ens Fødder, ja selv om man rører ved Reden med
Haanden. Nordmanden Landmark fik den endogsaa jævnlig til
at lægge sig til at ruge paa sine Æg, som han havde
anbragt paa nogle Blade i sin hule Haand; først ordnede
den dog gerne Underlaget og Æggene, som den selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
