Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
langs Mellemeuropas Atlanterhavskyster. Paa Island ruger
den ikke, men er her, ligesom paa Færøerne, meget
almindelig paa Gennemrejse, særlig om Efteraaret. I
England, Norge og Sverrig er den ligeledes almindelig, vel
kommende fra de vestligere, sibiriske Rugepladser.
I Danmark viser den Islandske Ryle sig som en
almindelig Trækfugl, der dog ses ret faatallig, ofte næsten
sjælden om Foraaret, derimod særdeles talrig om
Efteraaret. Om Foraaret kan enkelte Fugle, i ren Vinterdragt,
allerede vise sig midt i Marts, ogsaa nogle i April, da i
Overgang fra Vinter- til Sommerdragt, men kun som
spredte Forløbere; dog har en sjælden Gang 1—200
Individer i Flok vist sig hen imod Slutningen af April
i sidste Halvdel af Maj falder vel nok Hovedtrækket, men
dette gaar vistnok hurtigt og ubemærket over Landet,
maaske hovedsagelig om Natten; dog er f. Eks. mange og
store Flokke set ved Ribe d. 21. Maj. Endnu ind i Juni
kan store Flokke passere Landet paa Rejse mod Nord,
saaledes er en Flok paa 150 Stkr. iagttaget 3die Juni og
en anden Gang 5te Juni; den 10.6.1868 fangedes 11
Individer ved Esrom Sø, hvor de laa ved Søbredden saa
udmattede, at de kunde tages med Hænderne.
Deres højnordiske Rugepladser bliver først sent isfri
og beboelige. I Nordøst-Grønland kommer de saaledes
først til Ynglestedet omkring 1ste Juni, paa de Nysibiriske
Øer c. 6te Juni. De færdes da i Begyndelsen paa de
endnu snedækkede Tundraer og i Kær og Sumpe, hvor de
maa nøjes med at fortære Frø af Græs og Star, der stikker
op gennem Sneen, en for en Ryle noget usædvanlig Føde;
senere fortærer de ogsaa Smaainsekter, Edderkopper,
Krebsdyr o. 1., ogsaa i større Omfang Grønalger. De
færdes lige efter Ankomsten parvis og begynder straks deres
Parringslege, hvorunder Hannen stiger meget højt i Vejret,
udstødende sine vidtlydende Fløjtetoner, der er søgt
gengivne med tullavi—tuilavi—vi—vi; den kredser da vidt om
med vibrerende Vinger, af og til kaster den sig ned
gennem Luften med stive Vinger og udspilet Hale. I
Nordøst-Grønland begynder Æglægningen henimod Midten af
Juni. Redepladsen vælges paa tørre, stenede Fjeldsletter
med ringe Vegetation eller paa Tundraen. Reden en c. 5 cm
dyb Fordybning i Jorden, godt udforet med [Lichener
o. 1. De 4 Æg er pæreformede, grønliggraa med smaa
eller store, mørkebrune og graalige Pletter, tættest, ofte
sammenflydende, ved den tykke Ende. Længden 41 —
44 mm, Bredden 29—31,5 mm. Opjaget fra Reden løber
Fuglen stille bort mellem Græs og Sten og løber tavs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
